Filmen ud af biografen

'Berlin-symfonier/Filmkoncert'
'Berlin-symfonier/Filmkoncert'
Lyt til artiklen

Cph:dox er i år en lang række arrangementer af vidt forskellig karakter, spredt over byen. I Cinematekets foyer vil man hver dag under festivalen kunne opleve internet- og computerinstallationer fra den berlinske mediekunstfestival transmediale. Vi har visninger af dokumentarfilm i de storkøbenhavnske fængsler, seminarer for filmbranchen og andre med professionel interesse, og galleriudstillinger. Der er også mulighed for at hvile øjnene til fire dox listening-arrangementer. Her følger et lille udvalg af alt det, cph:dox også er. Dox on wheels Ta' med cph:dox' forstadsekspres ud i virkeligheden på en magical mystery tour. Vi giver dig muligheden for at lytte til personlige og påtrængende forstadsfortællinger, mens du kører i bus gennem det bylandskab, historierne er undfanget i. Undervejs er der planlagt en række surprise stops. 'Dox on wheels' er en voyeuristisk totaloplevelse af lyd, bevægelse og blik. Det er rullende radio, der leger med sanserne Busafgang fra Turbinehallerne 6.11. kl. 20.00 + 22.00. Billetbestilling på www.cphdox.dk.
Klassisk avantgardefilm med live symfoniorkester 'Berlin. Die Sinfonie der Großstadt' hører til filmavantgardens absolutte hovedværker. Filmen er optaget i slutningen af 20'erne med den 'nye' storby Berlin som altoverskyggende hovedperson. En hyldest til den moderne metropol, til pulsen, linjerne, rytmen, til dagsforløbene og til de mennesker, der daglig indtager byens rum og sætter den i bevægelse. Musik ved Athelas Sinfonietta Copenhagen. Den Sorte Diamant 11. nov. kl. 20. Billetpris 95/75 købes på BilletNet eller ved indgangen.Social anarkisme og selviscenesættelse Det nordatlantiske kulturhus, Nordatlantens Brygge, byder på et de luxe-særarrangement med fire film, oplæg og debat om selviscenesættelse med en af vore mest aktive politiske kunstnere, Jakob Boeskov, og filminstruktøren Caroline Sascha Cogez. Boeskov fortæller bl.a. om sin sidste tur igennem USA forklædt som republikaner, og Cogez introducerer sin nye film 'Mellem rum' og svarer efterfølgende på spørgsmål. Program:

16.00
Ferry Tales, Katja Esson, USA 2003
17.00
Foredrag v. Jakob Boeskov
17.30
In the Shoes of the Dragon, Hrönn Sveinsdóttir, Island 2002
19.30
Mellem rum, Caroline Sascha Cogez, Danmark 2004
20.00
The Legend of Leigh Bowery, Charles Atlas, USA 2001
21.30
Bar med kunstvideoer og installation. Nordatlantens Brygge, 6. nov. kl. 16Seminarer. Works in progress - Gislason og Leth Cph:dox kan i år præsentere et smugkig på to højt profilerede og med spænding ventede danske dokumentarfilm. Tómas Gislasons 'Overcoming', der som den første nogensinde giver et dybt og indgående indblik i kulisserne bag den ellers meget lukkede professionelle cykelverden med fokus på Bjarne Riis' cykelhold Team CSC. Asger Leth indtager scenen og præsenterer sit nye projekt 'Ghosts of Cité Soleil', en film om Haiti, hvor bander, våben, hiphop, kærlighed og dramatiske politiske begivenheder sammen fortæller den sande historie om de sidste måneder af Aristides præsidentembede. Cinemateket 9. nov. kl. 10Dogumentary Lars von Trier lancerede i november 2000 under stor mediebevågenhed et dokumentarisk 'dogmemanifest'. Seks skandinaviske instruktører blev inviteret til at komme med deres personlige bud på de første Dogumentaryfilm, og det er de seks film, der nu får verdenspremiere. Cph:dox inviterer i samarbejde med Zentropa Real til premiere, debat og evaluering af de færdige film, sammen med de seks instruktører, tv-direktør Jørgen Ramskov, tidligere filmkonsulent på DFI Jakob Høgel, direktør for Filmkontakt Nord Karolina Lidin, leder af Filmskolens tv- og dokumentarfilmafdeling Arne Bro, til et heldagsseminar om ikke blot dogmefilmene, men også om de problemstillinger og diskussioner, de afføder. Cinemateket 10. nov. kl. 10The Corporation - Case Study 'The Corporation' tog seks år at færdiggøre. I løbet af den tid gik det op for filmens instruktører og bagmænd, at de i kraft af filmens politisk ladede og højaktuelle indhold og ikke mindst i kraft af nye mediers muligheder havde meget mere på hånden end en film. Den dag filmen havde premiere i USA, nærmere bestemt 4. juni 2004, gik i-CORP (The Corporation Interactive) derfor også i luften på www.thecorporation.com. Mens filmen engagerer tusindvis af politisk interesserede verden over i sit emne, følger i-CORP op på interessen med sine webbaserede muligheder for politisk interaktion, mobilisering og handling. Off- og online. Mød Bart Simpson til en interaktiv snak om nye strategier for dokumentarfilmen som politisk våben anno 2004. Cinemateket 11. nov. kl. 12.30Peter Mettler - Masterclass Instruktøren, producenten, fotografen, klipperen og lyddesigneren Peter Mettler er blandt Canadas mest estimerede filmmagere med talrige internationale festivalpriser i bagagen. For Peter Mettler synes det at lave film at være en endeløs opdagelsesrejse, en proces og en spirituel vej. Via filmiske pilgrimsrejser gennem kunstigt konstruerede billeder når Mettler paradoksalt frem til noget, der opleves dybt autentisk. Mød Peter Mettler i en samtale med Jeppe Rønde, og se hans prisbelønnede 'Picture of Light'. En filmkunstner i særklasse. Cinemateket 12. nov. kl. 10

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her