Godt et halvt år inden 'Hero' strøg til tops i USA, var Zhang Yimou travlt beskæftiget med at give interview i Cannes. Men anledningen var ikke det strengt komponerede koloristiske epos 'Hero'. Den kinesiske instruktør havde nemlig allerede færdiggjort sit næste overflødighedshorn fyldt til randen med sværdklinger og hviskende silke i alle regnbuens farver, 'House of Flying Daggers'. En film, der både visuelt og i sin historie ligner et forsøg på at kombinere 'Hero's tro på farveskalaens diktat og 'Tiger på spring, drage i skjul's ophævelse af fortællekunstens tyngdekraft. Filmen havde Yimou allerede i tankerne, fortæller han, mens han lavede 'Hero'. 'House of Flying Daggers' skulle være det umiddelbart følelsesladede modstykke til den mere intellektuelt udtænkte 'Hero'. »Den udspiller sig i T'ang-dynastiets dage. Det, finder jeg, er den rigeste epoke i Kinas historie«, forklarer Yimou via en tolk. »Vi brugte meget tid på at undersøge tidens klædedragter, dens farveskala og dens ritualer. Filmen er en fuldstændig genskabelse af T'Ang-dynastiets atmosfære«, konstaterer Yimou. Fra Ang Lee til Tarantino er asiatisk kampsport i vælten, men Zhang Yimou har sin egen opskrift. »Min opfattelse af en kampsportsfilm er, at den skal indeholde masser af poesi, æstetik og skønhed. For mig handler action ikke kun om at kæmpe. Action er ikke et spørgsmål om kampteknik. Action er et middel, ikke et mål. En måde at videregive skønhed og poesi på. Dét er kampsportsfilmens ultimative mål«. I begge disse Zhang Yimous film fra det gamle Kina har farverne en altdominerende rolle. »I den nye film har farverne grundlæggende ikke nogen symbolsk betydning. Det er primært for at genskabe epokens farveskala. Jeg holder meget af at kombinere farvernes skønhed med tragedien. Jeg elsker at lade triste fortællinger udspille sig på en meget smukt farvelagt baggrund«, fortæller instruktøren, der netop nu kan siges at være beherskeren af filmkunstens mest imponerende farvelade.