Efter 46 år som et journalistisk flagskib, der værnede om pressefrihed og pluralisme i en verdensdel, hvor autoritære traditioner har stået stærkt, er det slut med ugemagasinet Far Eastern Economic Review. Bladets ejere, den amerikanske medie- og finansgigant Dow Jones, meddelte i går, at ugemagasinet stopper. Seks år med tab Som officiel begrundelse angives, at nyhedsmagasinet har været tabsgivende i de seneste seks år, og at annoncemarkedet har flyttet sig over til andre nyhedsmedier i Øst- og Sydøstasien. Dow Jones ejer også dagbladet Asian Wall Street Journal. Far Eastern Economic Review har siden sin start i 1946 haft redaktion og base i Hongkong og forblev også i byen efter koloniens tilbagelevering til Kina i 1997. Bladet blev grundlagt af en østrigsk forretningsmand, Eric Halpern, med det formål at analysere især økonomiske og finansielle nyheder og udviklingstendenser. Glansperiode i 1970'erne og 1980'erne Da den britiske journalist Derek Davies i 1964 blev chefredaktør, begyndte bladet i stigende grad at vægte det udenrigspolitiske stof og havde en glansperiode i 1970'erne og 1980'erne. Efter at Davies havde forladt bladet for en halv snes år siden, blev det overtaget af Dow Jones, som atter satte det økonomiske stof i højsædet, efter manges opfattelse på bekostning af den kritiske, politiske dækning. Far Eastern Economic Review blev en 'skole' for talrige journalistiske talenter af alle hånde nationaliteter, både europæere, amerikanere og asiater. Hele sin levetid havde ugemagasinet europæere og/eller amerikanere i chefredaktørstolen, og i mange af Asiens autoritære og diktatorisk styrede lande blev bladet konfiskeret eller forhindret i at udkomme i kortere eller længere perioder. 80 fyres Dow Jones har besluttet at beholde navnet Far Eastern Economic Review, og fra december vil man udsende et beskedent månedstidsskrift under det gamle navn. Indholdet bliver opinionsstof fra forskellige skribenter. Lukningen af det hæderkronede nyhedsmagasin betyder, at 80 redaktionelle og administrative medarbejdere afskediges, mens andre overflyttes til Dow Jones-udgivelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce