Det er intet mindre end et afrikansk ikon, som for tiden passerer gennem dørene til de triste retslokaler i Bobigny i udkanten af Paris. Jules Shungu Wembadio Pene Kikumba - bedre kendt som Papa Wemba - står anklaget for menneskesmugling og risikerer ti år bag tremmer og en bøde på 750.000 euro (5,6 mio. kr.), hvis domstolen kender ham skyldig. Koncertgæster Ifølge ugemagasinet Le Nouvel Observateur skal den congolesiske sanger have sørget for indrejsetilladelser til en række af sine landsmænd ved at oplyse den franske ambassade i Kinshasa om, at de var en del af mandskabet til en større koncert i Paris i 2001. Det franske grænsepoliti anede uråd, da omkring 200 congolesere i 2001 pludselig troppede op i Charles de Gaulle-lufthavn uden så meget som antydningen af et instrument. Alle sammen hævdede at arbejde for det afrikanske popidol, og stort set ingen af dem forlod nogensinde landet igen. Anholdt i februar Efter en grundig efterforskning blev Papa Wemba anholdt i februar i år og varetægtsfængslet i knap 4 måneder. Papa Wemba har over for politiet indrømmet at have taget penge for at sikre de unge mænd et koncertvisum - en særdeles ulovlig manøvre, som han også mistænkes for at have praktiseret i Belgien. Høj betaling for 'humanitær indsats' Papa Wemba hævder, at han brød loven af humanitære årsager. Prisen for hans humanitære indsats? Ifølge de franske myndigheder 3.500 euro (26.000 kr.) pr. næse. Papa Wemba er en af Afrikas mest kendte popstjerner og omtales ofte som 'rumbarockens konge'. Takket være hans melodiøse ørehængere har afropoppen fundet vej til de Vesteuropæiske hitlister, og han har arbejdet sammen med stjerner som Peter Gabriel og den senegalesiske sanger Youssou N'dour. Politisk oprør Papa Wemba er samtidig et af de mest prominente medlemmer af SAPE - en congolesisk bevægelse, hvis primære mål er at gøre op med den afrikanske tristesse og fattigdomsmentalitet ved at klæde sig i ekstravagante og flamboyante gevandter. Bevægelsen - der blev født i slutningen af 1970'erne - lyder måske som en dekadent klub af pyntesyge excentrikere, men den var i høj grad et politisk oprør mod den lokale variant af det triste trestyksjakkesæt, som var semiofficiel mandeuniform under Mobutus mangeårige diktatur i det daværende Zaire.