Verden er af lave. Hvis nogen skulle være i tvivl. Alle har aids, og Nordkoreas Kim Jong-il har både talefejl og masseødelæggelsesvåben. Men fra i fredags er der råd for forvirrede, frustrerede og helt igennem fucked amerikanere. De kan gå i biografen og se det nye verdenspoliti skyde på det hele, bombe Eiffeltårnet, kaste våbeninspektør Hans Blix for hajerne, splatte hovedet af de åh-så-velmenende politiske amatører fra Hollywood, selvmordsbombe Michael Moore, sprænge hul i præsidentgalleriet på Mount Rushmore, gøre grin med USA's frugtesløse jagt på masseødelæggelsesvåben med dumme computere og fejlslagne efterretninger, spidde Kim Jong-il, kopulere sig igennem savnet af de døde helte og sige alle de frække ord, der er forbudt på offentlig skrift. F***. Den slags går selvfølgelig ikke uden videre på det store lærred i en hudløs tid, hvor der er både terrorister og hjemmegroede moralsnerper om hvert et amerikansk gadehjørne. Medmindre man skifter de levende skuespillere ud med dukker og lader publikum se snoretrækket. Så ingen skal tro, at det er den virkelige virkelighed. 'South Park'-skaberne står bag Det er drengerøvene bag tegnefilmsuccesen 'South Park', der har fundet på at udsætte krigen mod terror for trædukker og fri fantasi. Med marionetternes karakteristiske, kantede, komisk-hoppende bevægelser bomber, brækker, boller og bander de karikerede træhelte sig igennem verden, som den (måske) ville se ud, hvis Nordkoreas Kim Jong-il sad med fingeren på knappen til det ultimative masseødelæggelsesvåben i en moderne fupalliance med de naive velmenere fra Hollywood. Det er filmmageren Michael Moore og filmstjerner som Alec Baldwin, Sean Penn, Susan Sarandon, Martin Sheen, Janeane Garofalo, Matt Damon og Tim Robbins - portrætteret som en flok hjerneløse tøsedrenge - i et direkte opgør med den lille verdenspolitistyrke Team America, der drøner rundt i deres flagsmykkede kamphelikoptere til lyden af deres potente slagsang 'America, Fuck Yeah!«. Allerede i forfilmen får man at vide, at alle Hollywoodstjernerne plus George W. Bush, John Kerry og Kim Jong-il »alle sammen vil blive rigtig sure«. Og allerede inden filmens premiere leverede Sean Penn sin fornærmelse, som var den bestilt af billetsalget. Censur af sexscener Det hele er hylende morsomt, lige til en grundig mavepine, mener flertallet af selvbestaltede filmeksperter på internettet. De har i flere uger været ved at sprænges af forventning, indtil censuren i sidste uge endelig lod filmen passere i en kategori, så teenagerne også må se med. Især har de glædet sig til at se den nidobbelt censurerede dukkesex, der er blevet klippet om og klippet om og klippet om, mens censuren ikke har haft en eneste indvending mod udsplattede hjerner, eksploderende legemer og flydende lig. Dukkernes realistiske blod, bræk og hjernemasse passerede uden problemer. Men træagtig klonk-klonk-sex mellem dukker med mindre antydning af kønsorganer end Barbiedukker og med stive ustyrlige fingre, der prikker i øjet, når de prøver at kærtegne en kind. Den går altså ikke. Sex på flere måder Ifølge dukkeførerne Matt Stone og Trey Parker var problemet ikke så meget, at der var sex. Men mere at der var sex på så mange måder. »Det morsomme er, at det jo bare er to dukker, der klonker rundt om hinanden. Man kan se hængslerne i deres ben. [Censorerne] fik meget mere ud af det, end vi overhovedet selv gjorde. De sagde, at vi ikke kunne vise andet end missionærstillingen«, siger Trey Parker til Los Angeles Times. Men spørger man avisernes anmeldere, er det lidt lige meget med de stadig meget aktive sexscener. Det hele er bare håbløst ufokuseret og studentikost pointeløst, når nu man kunne have sagt så meget om USA anno 2004. »Lavpandet humor, når den er sjovest. Grin, til du græder, hvis ellers du vil have din samfundskommentar blandet med gymnasiehumor og skamløs uforskammethed«, lyder dommen fra The Atlanta Journal. »Nogle fikse øjeblikke, men ikke meget mere end actionpakket dukketeater. Krigen mod terror har ikke bedt om at få sin egen satire, men nu da den har en, fortjener den noget bedre«, konstaterer Boston Globe. Kåde teenagere I Chicago Sun-Times konstaterer anmelderen, at filmen hverken er for eller imod krigen mod terror, men at Stone og Parker skyder i alle retninger, for »som kåde teenagere, der har fået et par drinks allerede inden festen, har de ingen planer om, hvem de vil fornærme, men bare et ønske om at være så fornærmende som muligt«. Men Det Hvide Hus klarer frisag, ifølge Chicago Sun-Times' anmelder, fordi filmens verdenspoliti synes at træffe sine egne politiske beslutninger. »De har måske nok ret i, at nogle af os er marionetter, men de tager fejl, hvis de tror, at vi alle er nogle fjolser. Og grueligt fejl, hvis de tror, at det hele ikke betyder noget«. Anmelderen er skuffet over, at filmmagerne ikke tager verdens krise og det forestående amerikanske præsidentvalg mere alvorligt. Foreløbig må Trey Parker og Matt Stone også være lidt skuffede. De var blevet spået en sikker sællert allerede i filmens første weekend. Men siden premieren i fredags har de ikke kunnet rokke sig over en tredjeplads med et billetsalg på 12,3 millioner dollar. For tredje uge i træk er det en mere klassisk tegnefilm, der ligger helt i top - 'Shark Tale' har solgt billetter for 22,1 million dollar, og det helt uden diktatorer, sex og politik.