For en uge siden offentliggjorde Jørgen Kleener, at han ønsker at trække sig som formand for DR's bestyrelse efter heftig kritik. Den beslutning bekræftede han i dag på et bestyrelsesmøde i DR og bekendtgjorde derudover, at han vil trække sig helt ud af bestyrelsen. Efter fyringen af generaldirektør Christian Nissen gav Kleener flere gange urigtige oplysninger blandt andet om sit kendskab til en låneansøgning, som Nissen sendte til kulturministeriet. »Det, der var tænkt som et menneskeligt hensyn, blev opfattet som hemmelighedskræmmeri og skjulte dagsordener. Der kom til at forløbe en proces, som jeg for DR og for min egen skyld måtte stoppe ved selv at stoppe. Ansvaret for forløbet er mit og mit alene«, siger han til Ritzau efter bestyrelsesmødet. Jørgen Kleener mener fortsat ikke, at hans hensigt har været forkert. »Teknisk synes jeg i og for sig, at jeg fortjener en rimelig høj karakter, men kunstnerisk erkender jeg, at det kunne have været bedre« siger han. Ingen afklaring på økonomien med det første Den hidtidige næstformand, skoleinspektør Erling Aaskov fra Rødding, vil midlertidigt fungere som formand for Danmarks Radio i stedet for Kleener. Aaskov siger, at der mindst vil gå et par måneder, før der vil kunne komme en afklaring på DR økonomi, og at man først i december vil sende en ny låneansøgningn til kulturministeren. Budgettet for DR's byggeri i Ørestaden af en ny DR-By er overskredet med flere hundrede millioner kr., og bestyrelsen vil derfor være nødt til at ansøge om et nyt lån i kulturministeriet. På mødet beklagede bestyrelsen, at Kleener har trukket sig, og sagde samtidig, at man vil fortsætte hans linje. »Det vigtigste lige nu er at sikre ro om virksomheden som basis for en fortsat udvikling af vore programmer til glæde for seere og lyttere og til gavn for DR's medarbejdere. Derfor vil bestyrelsen også holde fast i kursen, vi allerede har lagt, og gå efter de strategiske mål, som vi udstak for et lille års tid siden«, siger Erling Aaskov i en pressemeddelelse. Professionel bestyrelse på vej Ud over Jørgen Kleener har bestyrelsesmedlem Karsten Madsen også netop meddelt, at han ønsker at forlade DR's bestyrelse, og det sker fra nytår. Tirsdag mødes kulturminister Brian Mikkelsen (K) med partierne bag medieforliget for at drøfte, hvordan den nye bestyrelse for DR skal se ud. Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, har på forhånd bebudet, at han på mødet vil foreslå, at man ved siden af en bestyrelse bestående af professionelle repræsentanter fra blandt andet erhvervslivet laver et repræsentantskab, der skal sikre den folkelige forankring.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce