Fremtidige generationer af danskere skal kunne tage på rejse tilbage i tiden i den danske del af internettet og se, hvordan det tog sig ud i år 2005 og hvert af de følgende år. Det Kongelige Bibliotek har planer om fra næste år at affotografere hele den danske del af internettet fire gange om året - med samtlige hjemmesider - og gemme dem, så man f.eks. i år 2050 kan surfe på det danske internet anno 2006. Nettet skal med Hidtil har Det Kongelige Bibliotek måttet nøjes med at kopiere, hvad der lå på nettet af tekster og bøger, svarende til hvad biblioteket i forvejen indsamler af trykte bøger, aviser og lignende. Før sommer næste år ventes en ændring af den såkaldte pligtafleveringslov imidlertid at blive vedtaget i Folketinget, og så får biblioteket lov til at tage fire årlige snapshots af alt, hvad der ligger på den danske del af internettet. For som overbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek Steen Bille Larsen siger: »Du kan simpelt hen ikke have et dækkende billede af, hvad der sker i informationsproduktionen i et land i 2004, uden at du har nettet med«. Høste nettet fire gange om året Kulturministeriet har netop haft en høring om ændringerne af den såkaldte pligtafleveringslov, der bl.a. vil betyde, at Det Kongelige Bibliotek får lov til at gemme det danske internet. »Vi kalder det teknisk for en høstning. Der går en robot ud og tager en kopi af alle de websider, der slutter på .dk. Så får vi fire gange om året et tværsnit af det danske internet«, siger Steen Bille Larsen. Det lyder måske som en betragtelig mundfuld for en computer, men teknisk er det muligt. Og for ikke at skulle »genopfinde den dybe tallerken«, som Steen Bille Larsen siger, har Det Kongelige Bibliotek arbejdet sammen med nogle af verdens største nationalbiblioteker. Trykkerierne har siden slutningen af 1600-tallet haft pligt til at aflevere ét eksemplar af hver eneste bog trykt på dansk til Det Kongelige Bibliotek. »Jeg er ikke så god til at huske tal«, siger Steen Bille Larsen i telefonen på spørgsmålet om, hvor mange bøger det er blevet til. »Et øjeblik ... Lad mig lige slå det op«. »Bøgerne, vi har fået ved pligtaflevering, fylder ...«, siger han, da han lidt efter vender tilbage. »... 18 kilometer«. Hold da op! Næsten en maraton i bogstaver ...

I nogle sekunder er der tavst i røret. »Ja«, siger Steen Bille Larsen så. »Jeg blev også selv helt eftertænksom«. Gemmer tilbudsaviser Og antallet vokser med stigende hast. Hvert år udkommer der nemlig 15.000-20.000 bøger på dansk. Hertil kommer aviser, som også samles i Det Kongelige Bibliotek. Magasiner, pjecer, pamfletter og sågar reklamer og tilbudsaviser fra supermarkeder. Dem beholder biblioteket nu kun et udvalg af. »Så hvis nogen om 50 år vil spørge, hvordan tilbudsaviser egentlig så ud i 2004, vil vi have nogle eksempler«, siger Steen Bille Larsen. Dansk BiblioteksCenter og Det Kongelige Bibliotek har netop aftalt at arbejde tættere sammen om at indsamle bøger. Førstnævnte får bøger fra forlagene. Sidstnævnte fra bogtrykkerne. Og med nutidens edb kan man koordinere både bedre og billigere, så færre danske bøger går tabt for eftertiden. Hvorfor valgte man i sin tid at gemme alle bøger? »Det er oplysningstidens ønske om, at man til fremme af videnskab og kultur vil samle nationens egen bogproduktion«. Kongens bøger I slutningen af 1600-tallet var bøger meget kostbare. Når der kom besøg fra udlandet, forærede gæsterne gerne kongen en bog. De havnede så i Det Kongelige Bibliotek. Og siden biblioteket blev offentligt i slutningen af 1700-tallet, har almindelige borgere haft adgang til dem. Sådan er det også i dag, hvor enhver kan møde op på Det Kongelige Bibliotek og få lov at bladre i en bog på læsesalen. Mere almindelige bøger bør søges på ens lokale bibliotek, understreger Steen Bille Larsen. Og før man tropper op, er det klogt at undersøge, om det søgte står opført i bibliotekets katalog på internettet. Også disse ord vil man kunne genfinde. For ligesom alle andre bøger og blade får også denne avis et langt liv på hylderne.