Et nærbillede af en operation af en kvindes skamlæber. En scene, hvor nogen kaster op i en andens mund. Krænkelser, desperation, blod, sæd og vold. En pornofilmsoptagelse og en teenagerkrise i samme lejlighed. Det er nogle af ingredienserne i Lukas Moodyssons nye film 'Et hul i mit hjerte', som havde premiere i Sverige for tre uger siden. I en lejlighed i en forstad et sted i Sverige bor Rickard (Thorsten Flinck) med sin søn Eric (Björn Almroth). Rickard er igang med at optage en pornofilm sammen med Tess (Sanna Bråding) og Geko (Goran Marjanovic), mens Eric ligger på sit værelse med persiennerne nede for at lukke verden ude. Stemningen bliver mere og mere intens, og angst og fortvivlelse eskalerer, mens de tre menneskers grænser overskrides. Advarselsskilte Resultatet er blevet en film, hvor skilte, der advarer følsomme personer, er sat op i de biografer, der viser filmen. Det er tidligere kun sket med Pasolinis 'Saló eller de 120 dage i Sodoma' og Gaspar Noés 'Irreversible' . Alligevel er det ikke usædvanligt, at biografbesøgere forlader filmen midt under fremvisningen. I biografen Filmstaden i Lund siger den ansvarlige Ingrid Persson, at der ved hver forestilling er mellem fem og ti personer, der vælger ikke at se filmen færdig. »Vores publikum fortæller os, at den er frastødende og ubehagelig, og det synes jeg, at de har ret i«, siger Ingrid Persson, som dog så filmen til ende. »Jeg har ikke hørt nogen, der synes, at den er god. Den er heller ikke samme publikumssucces som 'Lilja 4-ever'«. Advarsel i billetlugen I flere biografer advarer personalet også om filmens indhold ved billetsalget og siger, at publikum er velkommen til at komme ud i foyeren under filmen, hvis man har brug for det. Fra anmelderhold fik filmen hovedsagelig gode karakterer, men mange var samtidig frastødte af det fråseri i ydmygelser og kropsvæsker, som filmen giver udtryk for. »'Et hul i mit hjerte' lægger sig uden for alle almindelige kriterier, bevæger sig i et helt eget register - men på en meningsfuld måde. Vækker den afsky, er det netop, fordi den er en 'god' afskyelig film«, skriver Maaret Koskinen i sin anmeldelse i Dagens Nyheter. På Expressen går kulturmedarbejderen Natalia Kazmierska et skridt længere og mener, at filmen er en måde for Moodysson at uddrive sine dæmoner. »'Et hul i mit hjerte' er skærsilden goes MTV«, skriver hun. Instruktør forsvarer film Lukas Moodysson selv synes mest at fryde sig over de stærke reaktioner, samtidig med at han nægter at svare på, om det er hans mål at skabe debat. »Det er en hemmelighed. Det er vigtigt at have hemmeligheder. Desuden tror jeg ikke, at man kan se effekterne af noget som helst før efter syv år. Så lang tid tager det for hver eneste celle i kroppen at blive udskiftet. Først der kan man se, hvad min film egentlig ville, og hvad den har forårsaget«, skriver Lukas Moodysson i et mailsvar til Politiken. I et interview i Dagens Nyheter har Moodysson udtalt, at »han har lavet et måltid, men ikke også skal tygge det for publikum«. Hvilket er noget andet end i resten af mediebranchen og filmbranchen, hvor alt i dag skal være enkelt, tydeligt og forståeligt. »Min film er ikke enkel. Den stritter og er irriterende. Derimod er den ganske morsom. Jeg griner hele tiden«, svarer han. Nogen grænse for, hvor grov en film kan være, vil Moodysson ikke sætte op. Han mener ikke, at problemet er, at mennesker bliver stødt væk af hans film, snarere omvendt. »Al underholdning, der skyller over os, gør os afstumpede og bedøvede. Det er godt, at folk synes, min film er ubehagelig, for den er jo ubehagelig. Det er dog symptomatisk, at folk ikke har problemer med alt det underholdningsvold fra Hollywood, der vælter over os, og al den ydmygelseskultur, der invaderer vores liv gennem fjernsynet«, siger Lukas Moodysson og mener ikke, at hans film overskrider nogen grænse. »Den ligger midt på grænsen«. I Sverige blev 'Et hul i mit hjerte' set af 21.000 personer inden for de første tre uger. I Danmark afventer Sandrew Metronome de svenske publikumsresultater. Der er dog meget lidt sandsynlighed for, at den kommer i danske biografer, da den regnes for at være alt for smal.