Indtil for ganske nylig genlød Politikens trykkælder i bladhuset på Rådhuspladsen hver aften af støjen fra de store trykpresser, der i en sand industriel kakofoni spyede døgnets nyheder ud. Nu trykkes avisen i Avedøre, men for en enkelt aften genlød kælderen fredag aften atter af hektisk aktivitet - denne gang fra undrende læsere og andre gæster, der fyldte de enorme haller. Det var kulturnat, og Avisen udbød en vifte af tilbud. Hvis man hørte virkelig godt efter, kunne man blandt gæsternes mange »ih« og »åh« og »nej, nu har jeg set det med« høre enkelte »gok«. To af Avisens berømte falsterske spåhøns var nemlig draget til hovedstaden for at udøve deres utrolige kunst. Med hjælp fra det uforlignelige computerbaserede HAPPS-system svarede det tilrejste fjerkræ beredvilligt på læsernes spørgsmål. HAPPS står for 'Hen-Assisted Pregnancy Prediction System' - hønseassisteret graviditetsforudsigelsessystem - og blev kendt, da det forleden forudsagde en prinsessefødsel herhjemme om præcis et år. »Hvornår kommer folketingsvalget?«, ville en politisk interesseret gæst vide, og spåhønsene svarede »september 2005« med munden fuld af fuglefrø. Som et led i videreudviklingen af HAPPS-systemet havde man fredag aften valgt at servere en undulatblanding for hønsene. Kan det lykkes at bibringe spåhønsene talens brug, vil man nemlig kunne springe hele transmissionsleddet og det pc-drevne fjerkræresponsmodul over. Helt uden menneskelig hjælp vil de uforlignelige Lys Sussex-høns fra Corselitze kunne svare på alt mellem himmel og jord. Men det er alt sammen fremtidsmusik. Foreløbig skal der bruges et HAPPS-system, når dyrenes forudsigelser skal tolkes. »Men der er da ingen grund til, at de kun skal spå om kongehuset. Man kunne vel med fordel spørge dem om alt muligt andet«, spurgte en visionær kulturnatgæst og skævede imponeret ind i den til lejligheden opstillede hønsegård, hvor hanen af Lys Sussex-racen dannede par med en høne, der delvis er Lys Sussex, delvis Orpington. De gamle romere tog varsler af fjerkræ i en bred vifte af livets forhold, og spørger man folkene bag HAPPS-systemet, er den tid ikke fjern, hvor Vilstrup, Gallup, Megafon og de andre meningsmålingsinstitutter får alvorlig konkurrence. Hvorfor dog ringe og forstyrre et bredt udsnit af den danske befolkning hver aften midt i maden, når man bare kan spørge en flok høns? Det viste sig med næsten uhyggelig klarhed på kulturnatten, at fuglene allerede kan levere et tydeligt billede af forholdene i dansk politik. En gæst spurgte, om VK-regeringen fortsætter efter næste valg. Hanen pikkede korn og overlod det til hønen at svare: »Båårkk«, lød det så overbevisende, at der omgående viste sig et kraftigt udslag på kurven på HAPPS-skærmen. Responsmodulet viste en værdi på hele 13,8 millivolt. Der er ingen tvivl: V og K må tilbringe en periode i opposition. De fremmødte kulturnatsgæster var imponerede: En politisk analytiker, der ikke blot kan gennemskue finesserne i moderne parlamentarisme og tælle til 90 mandater, men oven i købet kan lægge æg! Mætte af oplevelser valgte mange gæster også at slentre en tur i Bagsidens Tolerantisttempel, der i sommer har været udlånt til læserne og dannet ramme om en lang række fester. I templet kunne man se resultatet af den netop afgjorte konkurrence om en ny dansk doktorhat, og Avisens Portofond havde oprettet et servicecenter, hvor man rådgav om frankering og om opmåling af forsendelser, så man reducerer risikoen for strafporto. Lige uden for Tolerantisttemplet var der opstillet et minitrykkeri: En printer, hvorfra gæsterne kunne hente hønseordener og dekorere sig selv. Det netbaserede ordenskapitel er tilgængeligt for alle på www.pol.dk/gok, hvor man også kan følge fuglenes forunderlige verden og lære mere om, hvordan HAPPS-systemet bliver et endnu vigtigere værktøj. For det sidste gok er ikke sagt i den sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








