Efter Jørgen Kleeners beslutning om at gå som formand for DR's bestyrelse vil kulturminister Brian Mikkelsen (K) ændre tv-loven, så DR får en professionel bestyrelse. Det skal være slut med, at de fleste bestyrelsesmedlemmer udpeges af de politiske partier. »Jeg har altid ment, at DR burde have en professionel bestyrelse. Udpeget på baggrund af faglig indsigt, og ikke fordi man er medlem af et politisk parti«, siger kulturminister Brian Mikkelsen. Tid til at ændre lov Jørgen Kleener trækker sig efter flere dages drama om fyringen af generaldirektør Christian Nissen, som kulminerede med en løgn om, at han ikke havde diskuteret fyringen med S-formand Mogens Lykketoft, før bestyrelsen traf beslutningen. »Jeg orker ikke at arbejde i et hus, hvor du på den ene side har en generaldirektør, du ikke kan stole på, og på den anden side en bestyrelse, som ustandselig melder ud af huset i stedet for at passe arbejdet i bestyrelsen«, siger Jørgen Kleener. Kulturministeren ønskede allerede en professionel bestyrelse i efteråret 2002, da regeringen indgik medieforlig med Dansk Folkeparti. Men V, K og DF valgte at beholde konstruktionen med politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer. »Det gjorde vi for at imødekomme Socialdemokratiet og SF, selv om de ikke ville være med i forliget«, siger Brian Mikkelsen. Efter de seneste ugers uro mener også V og DF, at tiden er inde til at ændre loven. »Vi er nødt til at opgive det med, at partierne har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer«, siger Venstres politiske ordfører Jens Rohde: »Nogle bestyrelsesmedlemmer forstår åbenbart ikke, at de ikke kan bruge DR som en politisk platform for sig selv. Det er kun til skade for DR«. DF er positive Brian Mikkelsen vil i næste uge mødes med forligspartierne for at drøfte forslaget, der modtages positivt af Dansk Folkeparti. »Vi går ind i en konstruktiv drøftelse«, siger medieordfører Poul Nødgaard (DF). Også tidl. kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) støtter ideen. S og SF er til gengæld skeptiske. »Det store problem er, at det seneste medieforlig gav bestyrelsen det overordnede programansvar. Ikke at nogle af medlemmerne har et politisk tilhørsforhold«, siger Mogens Lykketoft. SFs gruppeformand Aage Frandsen mener, at reglerne bør strammes, så hverken folketingsmedlemmer eller kandidater og partiansatte sidder i bestyrelsen. Brian Mikkelsen har endnu ikke et udspil til en model. Men han vil hurtigst muligt udpege en ny bestyrelsesformand og vil gå efter en, der kan blive siddende, selv om resten af bestyrelsen ændres. »Det bliver ikke en fra den nuværende bestyrelse, og det bliver ikke en, der er medlem af et politisk parti«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år







