Eventyreren Christoffer Columbus var konstant på farten, og selv efter sin død blev han fragtet vidt omkring. Nøjagtig hvor hans jordiske rester endte, har i over 100 år været genstand for strid, men den endelige afgørelse nærmer sig måske. Meget tyder på, at hans bene hviler i Sevilla i Spanien i stedet for i Den Dominikanske Republik som hidtil antaget. 'Genetisk match' I to år har et spansk forskerhold haft 500 år gammelt dna-materiale under luppen, og selv om de stadig er i tvivl, er forskerne dog så sikre på, at de har interessant nyt om Columbus, at de har inviteret det italienske videnskabelige tidsskrift Newton til at skrive om deres resultater. Heraf fremgår, at Columbus sandsynligvis ligger i Sevillas katedral sammen med sin bror Diego og sønnen Hernando, som Spanien hele tiden har hævdet. »Der er en klar genetisk match mellem de tre«, fortæller forskerholdets leder, retsmedicineren José Antonio Lorente, der dog fortsat advarer mod at drage alt for sikre konklusioner endnu, for materialet er gammelt, og dna-materialet kan ikke vise alt. En femtedel undersøgt »Det er nedbrudt, det er forurenet, og vi har ikke særlig meget af det«, siger Lorente, der indtil nu har undersøgt 20 procent af materialet, men mangler teknik til at analysere resten. Forskerne er dog helt sikre på, at de har fat i Columbus' søn Hernando. Hidtil har det været antaget, at Columbus ligger begravet i Den Dominikanske Republiks hovedstad, Santo Domingo, hvortil han kom efter en omtumlet medfart efter sin død. Columbus, der på spansk hedder Cristobal Colón, døde i den spanske by Valladolid i 1506, hvor han fik sin første begravelse. Tre år senere blev hans rester flyttet til et kloster i La Cartuja nær Sevilla, men i 1537 fik hans svigerdatter kongelig tilladelse til at flytte hans lig til den nybyggede katedral i Santo Domingo, hvad Columbus også oprindeligt selv havde ønsket. I 1795 overdrog Spanien imidlertid øen Hispaniola, hvor Den Dominikanske Republik ligger, til Frankrig, og besluttede, at Columbus ikke skulle falde i fremmede hænder. Transporteret til Cuba Hans ben blev derfor transporteret til Havana i Cuba, hvor de lå indtil 1898, da Spanien og USA gik i krig. For en sikkerheds skyld besluttede de spanske myndigheder, at Columbus skulle tilbage til Spanien. I mellemtiden var der bare sket det, at man i katedralen i Santo Domingo i 1877 havde fundet en blyboks med påskriften 'Den hæderværdige og fremtrædende mand don Cristobal Colón'. Den indeholdt 13 store knoglestykker og 28 mindre samt en blykugle, som skulle stamme fra et skudsår, Columbus fik som ung. De dominikanske myndigheder er overbeviste om, at de stadig har de rigtige rester, og at spanierne tog en forkert kasse, da de troede, de flyttede Columbus i 1795. Forskerholdet i Spanien håber, at de dominikanske myndigheder vil lade dem undersøge resterne i blyboksen. Pavens uægte søn Men der er også ny blæst om Columbus fra andre verdenshjørner, for den italienske historiker Renato Biagioli er overbevist om, at Columbus slet ikke var søn af en fattig væver fra Genova, men derimod havde selveste paven som biologisk ophav. Biagioli har faktisk slet ingen beviser for sin påstand. Men hans teori går ud på, at den lille Christoffer var resultatet af en affære mellem en genovesisk kvinde og adelsmanden Giovanni Battista Cybo, der senere blev til pave Innocente VIII (1432-1492). Som barn blev Columbus, ifølge Biagioli, overdraget til væveren Domenico Columbus, som gav ham sit eget navn. Stærk kontakt til paven Columbus nævner aldrig sine forældre i sine skrifter, men holder til gengæld livet igennem stærk kontakt til paven, som også støtter ham og hans rejser mere end almindeligt venskab ville kræve, fremhæver Biagioli. 12. oktober viser Discovery Channel en dokumentarfilm om de mange Columbus-teorier.