Det er ingen hemmelighed, at Malaysias overvejende muslimske befolkning er overordentlig kysk. Homoseksuelle sendes i fængsel, letpåklædte kvinder risikerer pludselige vredesudbrud eller sågar voldelige overfald, og pornografi er strengt forbudt (ja, selv tv-serien 'Sex and the City' er bandlyst i mange af landets delstater). Allerede i lufthavnen i Kuala Lumpur blev det bekræftet, at den malaysiske puritanisme ikke står tilbage for det amerikanske bibelbæltes moral majority. Reklame med tusch I den asiatiske udgave af Newsweek stødte jeg på en reklame for en bank, der som blikfang brugte et barokmaleri, der afbildede en del af skabelsesberetningen. Minsandten om ikke Evas blottede krop med en tyk speedmarker var malet over med sorte streger i hvert eneste nummer af magasinet. De mange saudiske turister, der ingen opsigt vækker, når de indtager de malaysiske strande iført nikab, abaya og sorte handsker, burde måske også have været et forvarsel om, at offentlige tegn på hengivenhed er særdeles ildeset i store dele af landet. Nuvel, Kuala Lumpur forekom at være en temmelig moderne asiatisk storby, med hvad deraf følger - prostitution, druk og letlevende ungdom. Men som turist forsøger man alligevel selvfølgelig at respektere landets sæder og skikke. Da kæresten og jeg efter en lang dag uden så meget som et kys på kinden besluttede os for at tage en taxi hjem for at klæde om til middag, tænkte jeg, at jeg ville benytte den begyndende skumring og det dunkle bagsæde til at snige mig til et lille kys fra min udkårne. Men da jeg lænede mig over mod hende, fik jeg pludselig øje på et plastikskilt, som hang i loftet i taxien. 'Harap bersopan', lød teksten. Jeg tør ikke gisne om, hvor hårdt formaningen var formuleret på malaysisk, men piktogrammet var ikke til at tage fejl af: Ingen pjank på bagsædet! Så vi sad pænt med hænderne i skødet resten af turen hjem. Ud over et vist mål af kyskhed prædiker Koranen ligesom Bibelen såvel ærlighed som næstekærlighed, men mens chaufføren hårdnakket forsøgte at holde sin hyrevogn kyssefri, generede det ham tilsyneladende ikke at prøve at tage røven på os ved at forlange det firdobbelte af prisen for den korte tur tilbage til hotellet. Det er nu pudsigt, så villigt folk kæmper for religionen, og så nødigt de efterlever visse af dens forskrifter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







