Han bliver introduceret som en mand med status af guru, og han bliver kaldt både humanist og forretningsmand. Oprindelig præsenterede han sig selv som grafisk designer. Nu har han strøget ordet grafisk. Det kunne antyde en indsnævring af virkefeltet, men er der noget, canadiske Bruce Mau gør, er det at brede sig. Han er en designer, der ikke berømmes for et produkt eller en særlig stil, men tiltrækker sig international opmærksomhed for sine teorier, sin måde at agere og tænke på. Og et af hans tilbagevendende temaer og nøgleord er fornyelse og forandring. »Verden ændrer sig, og det er et vigtigt spørgsmål, hvordan vi forholder os til disse ændringer, der kan få konsekvenser i næsten alle led. Vi kan vælge ikke at tage os af dem, ikke at angribe dem. Under alle omstændigheder vil de ramme os. Vi bliver genstand for dem, uanset om vi kan lide det eller ej. »Enten sker tingene for os, eller også tager vi os af dem. Gør vi det sidste, kan vi skabe noget nyt. Vi kan undersøge mulighederne og ved at tage det første skridt påvirke udviklingen i den retning, vi vil have den til at gå. Blander vi os ikke i diskussionen, træffer andre beslutningerne, og det er ikke sikkert, at resultatet er lykkeligt«. Bruce Mau var forleden i København i forbindelse med introduktionen i Dansk Arkitektur Center af udstillingen 'Too Perfect. Seven New Denmarks', som han af arkitekturcenteret blev hyret til at være kurator for sammen med den danske tegnestue Plot. Udstillingen, hvis projekter fra Bruce Mau selv og fem yngre danske tegnestuer omtales som globale, pragmatiske utopier, vises for tiden også på arkitekturbiennalen i Venedig. Og fra 28. september tillige i Toronto i Canada.
Rentable miljøhensyn »Vi blev i forbindelse med forberedelserne forbløffede over den danske følelse af pligt over for konsensus. Vi oplevede et engagement i den sociale proces, som overraskede os. Det har vi ikke på samme måde i Canada, og betragter man Danmark som en social bedrift, har I et ansvar for at bringe de sociale aspekter ind i udviklingen. Tænk på, hvad andre lande kunne finde på at gøre. Det er en problemstilling, man må tage op«, siger Bruce Mau. Ud over det sociale ansvar opstiller han to andre krav til fremtidens projekter. De skal være økonomisk rentable, og de skal være bæredygtige og tage langsigtede miljøhensyn. »Nej, jeg siger ikke, at designere og arkitekter er overmennesker, der alene magter at håndtere den meget komplekse virkelighed. Tværtimod. De skal indgå og tage deres plads i et meget bredt spektrum af fagfolk. Vi skal arbejde kollektivt, men designere og arkitekter har noget at byde på og kan artikulere muligheder i diskussionen om, hvad vi gør ved f.eks. den teknologiske udvikling, der ligger bag en stor del af ændringerne af vore vilkår«. »For hvad er fællesnævneren for disse projekter. Det er design. Design er en måde at forme verden på, en vej til et særligt udbytte, og mennesker, der ellers ikke kalder sig designere, taler om at designe en politik, et program, en metode eller et system. Det er en syntetisk disciplin, hvor designeren/arkitekten kan være med til at skabe sammenhæng og bidrage til forståelsen af den store kompleksitet«. »Og de må tænke globalt. Globaliseringen er i gang, og vi må omfavne den. Ikke gøre den til et problem. Ikke stille os i forsvarsposition«.