Det er i Cannes, Mike Leigh har haft sine største triumfer. Her blev han i 1993 bedste instruktør for 'Naked' og her fik hans 'Secrets And Lies' i 1996 guldpalmerne for næsen af Lars von Trier. I Cannes takkede man imidlertid nej til Leighs nye opus 'Vera Drake'. Set ud fra filmens kvalitet helt uforståeligt. God nok til Venedig Den eneste forklaring er den noget søgte, at man i Cannes havde det erklærede mål at luge ud i den gamle garde. En politik med en friskfyragtig pointe, der bliver absurd i et tilfælde som 'Vera Drake'. For filmen, der ikke var god nok til Cannes, viste sig at være god nok til at vinde i Venedig. Mike Leigh har tidligere fået sine film præmieret i Venedig. 'High Hopes' fik kritikerprisen i 1988 og i 1999 blev Jim Broadbent kåret til bedste skuespiller for sin rolle i Leighs 'Topsy-Turvy'. Men med guldløven til 'Vera Drake' er det første gang den buttede lille englænder går helt til tops i Venedig. Leigh har tidligere brudt nyt land med sin meget personlige blanding af aktuelt socialt engagement, sort humor og 110 procent solidaritet med sine arbejderklassefigurer. Meget af det går igen i 'Vera Drake', der dog er en såkaldt periodefilm henlagt til et minutiøst og kærligt genskabt England anno 1950. Men ikke nok med det. I det genopbyggede og guldrandede Teatro de Fenice blev Imelda Staunton, der spiller Vera Drake, en særdeles populær vinder af prisen som bedste skuespillerinde for sin rolle som englemageren med det gode hjerte. Den feminine 'coppa volpi' blev overrakt af Stauntons engelske kollega Helen Mirren, der måtte knibe en tåre på scenen. »Mike Leigh er et geni«, fastslog Imelda Staunton. Stil over det Stil over det var der også, da den mandlige 'coppa volpi' af Scarlett Johansson blev tildelt den spanske skuespiller Javier Bardem. En favoritsejr eftersom Bardem havde leveret en jættepræstation som den lamme Ramon i Alejandro Anemábars 'Mar Dentro'. Det var anden gang den spanske stjerne modtog en løve i Venedig. Første gang var for blot fire år siden for 'Before Night Falls'. Også instruktøren kunne rejse glad hjem til Spanien. For sin teknisk virtuose og emotionelt sikre 'Mar Dentro' fik Alejandro Amenábar juryens Grand Prix, en sølvløve. Fremadstormende koreaner Koreas Kim Ki-duk har ikke en imponerende rekordliste som Leigh. Til gengæld er han hurtigt på vej frem. En frisk berlinsk sølvbjørn (bedste instruktør) for 'Samaritan Girls' bliver nu fulgt op af 'Binjip' (3-Iron'), der af mange anses for den største filmiske oplevelse på den 61. Mostra i Venedig. 'Binjip' betyder egentlig 'Tomt hus' og filmen skildrer en speciel kærlighedsfilm mellem en ung mand, der bor i andre folks huse og en smuk kvinde som han redder fra en brutal ægtemand. Tilsammen siger de to ca. en halv replik og det betyder, at Kim Ki-duk udelukkende fortæller sin historie med billeder. Et sprog han til gengæld behersker med en fantasi og følelsesfuldhed, som gør, at man ikke føler, der mangler noget tværtimod. Så det var helt fortjent, at Kim Ki-duk fik en sølvløve for at have været den bedste instruktør. Næste gang bliver det guld.