De italienske medier surmuler højlydt dagen efter uddelingen af priser ved filmfestivalen i Venedig, hvor Mike Leigh løb med hovedprisen for sin film 'Vera Drake'. Og som det efterhånden er blevet en vane, er de italienske aviser fortørnede over, at det ikke var en italiensk film, der løb med hæderen. 'Lader italiensk film i stikken' »Venedig lader vores filmindustri i stikken«, skriver La Repubblica på forsiden. Avisen kan ikke forstå, at juryen end ikke fandt en af de mindre priser at give til Gianni Amelios film 'Le Chiavi di Casa' ('Husnøglerne'). 'Kan ikke retfærdiggøres' Avisen Corriera della Sera mener, at »Venedig forråder Amelio«. Og avisens førende filmkritiker Kezich skriver, at det 'er meget svært på nogen måde at retfærdiggøre, at Amelio blev forbigået'. I alt kæmpede 22 film i hovedkonkurrencen. Den britiske instruktør John Boorman var formand for juryen, der bl.a. talte den amerikanske instruktør Spike Lee og skuespillerinden Helen Mirren. Men også to italienere. Amelio er ikke skuffet Den italienske instruktør Amelio deltager ikke selv i kritikken af juryens arbejde. »Helt ærligt er jeg ikke skuffet, og jeg kan slet ikke se, at jeg er blevet uretfærdigt behandlet. Det var Mike Leigh, der vandt, ikke en eller anden hr. Hvemsomhelst«, siger Amelio. Regler for prisuddeling ændres Festivalens chef, Marco Müller har bekendtgjort, at han vil ændre reglerne for prisuddelingen til næste år, så filmene kun kan vinde én pris hver. I år vandt 'Vera Drake' ikke blot hovedprisen, men blev også belønnet med prisen for bedste skuespillerinde, der gik til Imelda Stauton. Den spanske film 'Mar Adentro' ('Havet indeni') fik både juryens specialpris og prisen for bedste mandlige skuespiller, Javier Bardem. Men det nye system vil formentlig forbedre chancerne for italienske priser ved næste års festival. I år var der blot prisen for bedste unge skuespiller - delt af Tommaso Ramenghi og Marco Luisi for deres præstation i Guido Chiesas 'Lavorare con Lentezza' ('At arbejde langsomt') - at glæde sig over for de hæderhungrende italienere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen