En række gravfund fra romersk jernalder har vist sig at være så rige, at Bornholms Museum håber at kunne udvide deres gravetid til det dobbelte på en mark ved Jættebro uden for Svaneke. Et af de mest bemærkelsesværdige fund er en 1.700 år meget velbevaret ravkæde. Den består af 47 smukt forarbejdede perler, flere af dem formet som champignon. »I løbet af de tre uger, vi har gravet, har vi fundet glas, kar, guldperler og jernsværd. Men ravkæden er specielt flot, idet perlerne fremtrådte som helt friske, da de dukkede frem for første gang efter alle disse mange år, hvilket er ret usædvanligt«, fortæller Finn Ole Nielsen, arkæolog og museumsinspektør ved Bornholms Museum. Sølv forduftet Sølvet, som indgik i kæden, var derimod ikke i en særlig god stand. »Det er nærmest forduftet, som det ofte sker med sølv, som ikke er massivt. Det har det ikke så godt, når vi finder det«, siger Finn Ole Nielsen. Længe kendt At der findes rige grave ved Jættebro, kommer ikke bag på folkene fra Bornholms Museum »Man har vidst siden 1870'erne, at der lå grave ved Jættebro, som kaldes sådan, fordi der findes nogle store 'Obelix-sten' der«, siger Finn Ole Nielsen. »I 1887 fandt man en meget rig krigergrav på stedet, da man gravede efter mergel, men så gjorde man ikke rigtig mere ved det, før vi i 2002 og 2003 lavede nogle prøveundersøgelser. De lovede så godt, at vi lagde stort ud for tre uger siden, og lige i dette øjeblik har vi 25 folk i gang, fordelt på tre forskellige pladser. Men vi har haft endnu flere. Vi håber meget på at kunne forlænge udgravningerne med yderligere tre uger, for vi mangler stadig at grave en stor grav ud«, oplyser museumsinspektøren. Siden følger de nærmere undersøgelser af fundene, som Bornholms Museum har modtaget støtte til fra Kulturarvsstyrelsen. Romersk jernalder De tidligste grave ved Jættebro er nordbograve fra romersk jernalder, ca. 150 efter Kristi fødsel, men man er blevet ved med at begrave slægter der, i hvert fald i minimum 300 år, hvilket fundet af ravkæden viser. Gravgaven var som noget ret usædvanligt lagt oven på kistelåget og ikke i selve kisten. Dernæst var der kastet jord og sten på, som med årene er faldet sammen omkring graven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







