Filmfestivalens Panoramaprogram er spækket med navne. Ikke mindst de to britiske instruktører, veteranen Ken Loach og den yngre markante Michael Winterbottom er repræsenteret. Nærmest på tidløs måde og i hvert fald på tværs af skiftende moder og trends har Ken Loach skabt endnu en socialrealistisk film med titlen 'Et dristigt kys'. Og holder han kvaliteten fra sine to seneste, 'Sweet Sixteen' om barskt ungdomsliv i Glasgow og 'The Navigator' om tvivlsom privatisering af jernbaner, er der endnu en god biografoplevelse i vente. I 'Et dristigt kys' sætter han søgelyset på et problem, der også er nok så aktuelt i Danmark. En andengenerations pakistansk indvandrer forelsker sig i en lærerinde, selv om familien har arrangeret et ægteskab mellem ham og hans smukke kusine, der stadig befinder sig i Pakistan. Landsmanden Michael Winterbottom har det også med at beskæftige sig med det virkelige liv. Tænk blot på hans hjerteskærende 'In This World' om afghanske flygtninge. I Panoramaserien har han én film med. I 'Code 46' prøver han imidlertid at se frem i tiden og skildrer en skræmmende verden i forfald. Samantha Morton og Tim Robbins er to, der prøver at overleve. Det er der noget mindre af i hollandske Jan Kounens 'Blueberry', der er noget så fansy som en fransk western på engelsk og med amerikanske skuespillere som Michael Madsen, Juliette Lewis og Ernest Borgnine. Hovedrollen spilles dog af fransk films helt store stjerne, Vincent Cassell. Filmen bygger på Charlier og Girauds franske western-tegneserie. Der er tale om klassisk, episk western, men også en spirituel rejse. Rejse bydes der også på i den græske veteran Theo Angelopoulus´ 'The Wheeping Meadow', der er første del af en trilogi om det 20. århundrede. Af danske indslag bydes der på snigpremiere med Helle Joofs komedie 'Oh Happy Day' og man kan se Lars Bom i hovedrollen som kriminalbetjent i den norske 'Den som frygter ulven'. Søren Byder får international debut i den engelske film 'May 33 rd', der handler om personlighedsspaltning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen







