Det var ikke den subtile, underspillede filmkunst, der løb med Guldbamsen på årets festival i Berlin. Til gengæld var hjemmebane-sejren til Fatih Akins 'Mod muren', en populær og på mange måder fortjent vinder. Hovedpersonen Cahit er en bums. Men ikke hvilken som helst bums. En tyrkisk-tysk bums. Et af indvandringens uægte børn. Fordrukken, vild med punkmusik og uden nogen som helst interesse i det tyrkiske miljø. Men så møder Cahit den unge selvmordskandidat Sibel. En smuk tyrkisk pige med appetit på livet, der hellere vil dø end rette sig efter sin gammeldags tyrkiske far. Løsningen bliver et proformaægteskab mellem Sibel og Cahit. Men proformafølelser viser sig at være noget svært noget at styre. 'Mod muren' er måske nok en smule løs og løbsk i strukturen, men sejrer stort i kraft af sin ægthed og charme. Det falder ikke Birol Ünel spor svært at spille småfordrukken og det vakte en livlig aktivitet i den tyske boulevardpresse, da det viste sig, at også den søde Sibel Kekilli havde en fortid. Man kan sige meget om russisk film, men snakkesalige er de sjældent. Det gælder også 'The Return' af Andrej Zvjagintsev. Den stramt komponerede vinder af den venezianske guldløve 2003 er en oplevelse. Zvjagintsev lægger ikke skjul på sin respekt for mesteren Tarkovskijs mættede billeddigtning, men 'The Return' fortaber sig ikke i esoterisk, russisk mystik. Filmen er lyrisk og etablerer sin egen mytologi, men er samtidig konkret og medrivende i sin skildring af to brødre, der uventet bliver hentet af deres far, som dukker op ud af det blå. De kender ham knap nok, da rejsen begynder, og på flere planer ender rejsen et helt andet sted end den begynder. Forekommer det for tungt, lyder det som om der er alternativ at hente i 'Bored in Brno' af Vladimir Voráveks. To småtbegavede deltagere fra Handicap-Ol kæmper for at få debut som sex-atleter. Og der er Pavel, der bliver ophidset ved synet af damecykler. Og 'Orgasmegeneralen' og masochisten, der til sin fortrydelse er passivt gift. Hvor filmen har vundet sine »utallige« priser, står hen i det uvisse. Kan hænde på sex-messer i landene syd for bæltestedet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







