Føler man sig stadig ikke helt oplyst om, hvorfor USA's præsident Bush og senere Danmark drog i krig mod Irak, når man har set Michael Moores såkaldte dokumentarfilm 'Fahrenheit 9/11', så er der måske mere viden at hente i en anden amerikaners dokumentarfilm om samme emne. Det er tv- og filmproduceren Robert Greenwald, der under langt mindre mediebevågenhed søger at kaste lys over sagen gennem sin dokumentarfilm 'Uncovered; The War on Iraq'. Greenwald har samlet en række officielle udtalelser fra ledende personer i Bushadministrationen, lige fra præsident Bush selv til de helt lave niveauer i regeringsapparatet. Desuden har han indsamlet 25 interview med tidligere og nuværende CIA-analytikere, diplomater, internationale våbeninspektører og senatorer. Filmen vises i serien 'Meet the Middle East'. Klogere på historien kan vi måske også blive af to andre film, der vises i programserien 'Latin Realities'. Den italienske instruktør Romano Scavolini har fundet frem til en række af de personer, der talte med oprøreren og frihedskæmperen Che Guevara i de sidste timer, inden han 8. oktober 1967 blev henrettet liggende på en båre i en lille landsby i Bolivia. Det er bl.a. lederen af de bolivianske Rangers, en lærerinde, chefen for efterretningstjenesten, en general og borgere i den lille landsby. Seks år senere blev en anden markant, sydamerikansk person henrettet. Det var Chiles socialistiske præsident Salvador Allende. Ham tegner den chilenske instruktør Patricio Guzmán et portræt af.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Johanne Poulsen