Århus vil samle en stor del af de musikalske kræfter i byen under samme tag. En tilbygning til Musikhuset vil fordoble dets nuværende ca. 14.000 etagemeter og give plads til Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Symfoniorkester, der får både en ny koncertsal og nye øvelokaler. »På de meget positive reaktioner kan vi høre, at projektet betyder opfyldelsen af en drøm for mange. Det giver optimale vækstbetingelser og muligheder for at finde sammen i et stort fællesskab og samarbejde på tværs af institutionerne«, siger kulturrådmand Torben Brandi Nielsen (S). Udvidelsen, der er et resultat af et samarbejde med Kulturministeriet, skal holdes inden for en prisramme på 235 millioner kroner. Ideen har rumlet en ti års tid i kommunen, men er hidtil strandet på, at pengene skulle hentes i kommunens kasse. I den aktuelle model skal finansieringen først og fremmest komme fra lejeindtægterne fra Aarhus Symfoniorkester og Musikkonservatoriet. Det forudsætter at Folketingets Finansudvalg godkender et 20-årigt, uopsigeligt lejemål for det statsbetalte konservatorium. »Efter udmeldingen fra kulturminister Brian Mikkelsen venter vi ikke, at det skulle give problemer«, siger Torben Brandi Nielsen. Brian Mikkelsen (K) finder planerne »lovende«: »Vi får en fælles platform, der rummer stort set alle dele af den musikalske fødekæde«, siger han. Den Jyske Opera trak sig for et par år siden som medspiller i projektet. Den satser stadig på at få sit eget operahus. Et kraftcenter Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium er plaget af, at aktiviteterne er spredt over flere adresser i byen. De kan samles i det nye musikhus, hvis nye koncertsal skal have plads til omkring 1.000 tilhørere. Og der skal yderligere skabes en ny teatersal til Børneteatret Filuren. Udvidelsen, der ventes gennemført i 2007, placeres i forlængelse af det, der i dag kan kaldes Musikhusets bagside. Arkitektonisk skal tilbygningen holde sig til den lette stil, der oprindelig blev skabt af arkitekterne Kjær & Richter. Naboer er kulturelle institutioner som bl.a. det nye kunstmuseum ARoS, Ridehuset, og Kulturhus Århus, og med udvidelsen af Musikhuset satser Århus på at styrke områdets status som »kulturelt kraftcenter og Århus som vigtig kulturby«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen







