Det krævede fede skandaleoverskrifter, da den ene kostbare bog efter den anden blev smuglet ud af Det Kongelige Bibliotek i 70'erne. Men nu viser en forseglet sagsmappe, at Rigsarkivets historie gemmer på en tilsvarende sag: 'Kapitalanbringelse' En arkivar fra Rigsarkivet fik i 1940'erne en underordnet til at pille sjældne frimærker af arkivets dokumenter. Arkivaren betalte en mindre slat penge for tjenesten og tog frimærkerne med hjem i sin lejlighed for at sætte dem ind i det private samlealbum. Da arkivaren blev afsløret som tyv, forklarede han, at han betragtede samlingen som »kapitalanbringelse«. De stjålne frimærker blev da også dengang vurderet til en katalogpris på 11.000 kroner - hvilket i dag ville svare til omtrent 176.000 kroner. Sagen forseglet Den såkaldte 'Frimærkesag' er hidtil kun i småbidder beskrevet i enkelte artikler og en erindringsbog. Det skyldes i høj grad, at sagen blev forseglet med rødt lak og ordene »Må kun åbnes med rigsarkivarens tilladelse«. Niels Finn Christiansen har skrevet en biografi om Hartvig Frisch, der var ansvarlig minister for Rigsarkivet, da sagen stod på. Han er aldrig stødt på sagen i Frischs omhyggelige dagbog, selv om ministeren korresponderede en del med rigsarkivaren om affæren. 'Man beskyttede folk. Især tjenestemænd' Det overrasker imidlertid ikke Niels Finn Christiansen, at man mørklagde sagen. »Det var stilen dengang. Man beskyttede folk. Især hvis de var tjenestemænd«. Den nuværende rigsarkivar Johan Peter Noack har aldrig kigget i sagsakterne og havde glemt alt om dem, indtil Politiken bad om lov til at se dokumenterne. Rigsarkivaren mener, at sagen principielt kan gentage sig, da det er »teknisk, fysisk og økonomisk umuligt« at tjekke alle dokumenter, efter at de har været i hænderne på ansatte eller arkivbrugere.