Trods voldsomt vejr blev den overståede turne med Grøn Koncert en succes i år med 175.000 tilskuere, som genererede et overskud på 5,5 millioner kroner til Muskelsvindfonden. Med 40.000 besøgende ved den sidste koncert i søndags i Valby, var succesen hjemme. Musikprogrammet med Thomas Helmig, D-A-D, Big Fat Snake og Nik & Jay var åbenbart, hvad der skulle til for at lokke danskerne af huse. Dertil kommer, at især de yngre deltagere er strømmet ind i teltet med nyere navne, Grøn Spot, hvor blandt andre Tina Dickow og Tue West var at finde i år.
Millionoverskud til Grøn Koncert trods våd sommer
Lyt til artiklen