Det kommende Statsfængslet Østjylland på Enner Mark vest for Horsens skal pyntes med kunst. Fangernes fælleslokaler skal have kunst på væggene. En skulptur skal stilles op i fængslets indre gård, mens forskellige skulpturer skal placeres rundt om de blokke, hvor fangerne afsoner deres straffe. Stærke fanger og isolationsfanger får lov at nyde synet af deres helt egen skulpturudsmykning, mens fængslts kirke får en ny altertavle i glassten. Det bliver nogle af resultaterne, når fem danske kunstnere skal udsmykke Statsfænglset Østjylland, som vil stå færdigbygget i 2006. De fem kunstnere er Peter Hentze, Kirsten Ortwed, Hanne Varmin, Øivind Nygård og Christian Lemmerz, skriver Horsens Folkeblad. Statens Kunstfond spæder til Projektet er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Kriminalforsorgen, og prisen er 5,3 millioner kroner. Lovgivning foreskriver, at godt 1 procent af bygningsudgiften bruges til at kunstnerisk udsmykning, når det drejer sig om statsligt byggeri. Kriminalforsorgen, der står for byggeriet i Enner, kunne dermed smide 3 millioner kroner på bordet selv, og Statens Kunstfond har suppleret op til de 5,3 millioner. Lederen af det nuværende Statsfængsel i Horsens, Jørgen Bang, har deltaget i projektet: »Det har været en meget spændende opgave, og jeg synes, at vi med valget af de fem kunstnere samler et godt indtryk af dansk nutidskunst på det nye fængsels område«, siger Jørgen Bang til Horsens Folkeblad. DF: Projekt for dyrt Ifølge BBC Online er Dansk Folkeparti ikke helt tilfredse med det høje beløb, som det koster at dekorere det kommende statsfængsel: »Selvfølgelg skal vi have nogen kunstnerisk udsmykning i fængslerne, men der er masser af amatørkunstnere, der kan fremstille utroligt smukke værker«, siger Poul Nødgaard fra Dansk Folkeparti. Den tyskfødte kunstner, Christian Lemmerz, jokede ifølge BBC med, at han kunne se frem til sit mest trofaste publikum: »Først fængsler de dem, og derefter bliver de tvunget til at se på moderne kunst. Stakkels dem«, lød det ironisk fra Lemmerz, der dog mener, at kunsten kan have en uddannende effekt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







