Med 80.000 tilskuere blev Østre Gasværks forårsopsætning 'Simon' en kæmpesucces. Nu er det musikalske lufthavnsshow over Simon Spies' forunderlige levned indspillet på dvd - vistnok som den første teaterproduktion i landet - og foruden selve forestillingen byder indspilningen også på kig bag kulisserne og glimt af Simon Spies i hans storhedstid. Kan åbne nyt marked Teaterchef Lars Kaalund slår fast, at dvd'en ikke på nogen måde erstatter oplevelsen ved at gå i teatret, men den kan »være med til at åbne et nyt marked«. På Østre Gasværk kalder man i øvrigt initiativet 'teater til tossekassen', og på indspilningen kan man bl.a. møde Anders Matthesen i hans uforlignelige udgave af Simon Spies og de gamle dansktop-stars Anette Klingenberg, Jannie Høeg, Grethe Mogensen og Susanne Lana i rollerne som formandens morgenbolledamer.
Spies-forestilling på dvd
Lyt til artiklen