Kunstmuseet Trapholt i Kolding måtte mandag for anden gang udskyde åbningen af sin store sommerattraktion Nanobots, der er en gigantisk interaktiv installation, der skulle give publikum en oplevelse af at være forfulgt og overvåget af robotter. Desværre kniber det med at få robotterne til at spille deres rolle i skrækscenariet, der skulle have slået dørene op for publikum fredag. Den tyske kunstnergruppe BBM, som har bygget Nanobots specielt til Trapholt, har i weekenden forgæves forsøgt at løse problemerne. Angiveligt lammes robotterne af statisk elektricitet, og BBM har nu allieret sig med tyske eksperter for at løse problemet og forventer at skulle bruge hele ugen på arbejdet. Trapholt har derfor udsat åbningen af sommerens prestigeudstilling indtil videre. Planen var, at publikum ved indgangen udstyres med en kommunikationsenhed, der monteres på skulderen. Derefter bevæger gæsterne sig ind under et monstrøst væsen, på hvis bug en sværm af små selvorganiserende og lynhurtige robotter sporer, forfølger og påvirker hver sit 'offer'. Apparatet skal fortælle historien om det allermindste - robotter i nanoskala - ubegribeligt små størrelser konstrueret af atomare byggeklodser, der kan indføres i den menneskelige krop, og som en slags miniubåd bevæge sig rundt i kroppen med evnen til at overvåge, helbrede og forebygge sygdomme. Den kunstneriske tanke bag projektet er, at statens institutioner i en ikke så fjern fremtid flytter overvågningen og styringen af mennesket fra den ydre verden ind i den menneskelige krop. Udviklingen kan følges på www.trapholt.dk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







