0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sankthans for alle aldre

Danmark samles om bålene for at fejre midsommer. Vi guider dig til de bedste sankthansbål.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens
Foto: Dresling Jens

Arkivfoto: Jens Dresling

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lyse nætter, studenter, champagne, skønsang og bål er en eksplosiv blanding. Man behøver ikke tilsætte megen benzin for at futte festlighederne i gang. Midsommeren er kort sagt over os med sværmerier, bål og brand.

Men traditionerne er ikke, hvad de har været. Tidligere tog man til stranden, ristede måske en ydmyg pølse og hostede sig igennem 'Vi elsker vort land' i røgen fra nabobålet.

Swan Lee, Master Fatman og bål
I dag går tendensen i retningen af komplette festpakker med entré, grillmad, underholdning, celebre båltalere og dj's til den lyse morgen.

Ikke nødvendigvis den form for dans, Drachmann havde i tankerne, da han skrev 'Da går ungdom til dans'. Men det er det, de unge vil have.

»Det mener vi bestemt«, konstaterer udviklingschef fra Øksnehallen, Peter Lyngby.

Han opdagede pludselig et hul i kalenderen og ville gerne fylde det med et sommerarrangement. Det blev en sankthanssatsning med Swan Lee-koncert, bål og Master Fatman som dj.

»Det er første gang, vi bevæger os ind på det marked. Det er en tester. Men meget morsomt, selv om der ikke har været den store tradition for at købe sankthansbilletter på forhånd. Og skulle det øsregne, kan vi trække ind i den store Øksnehal«, lokker han.

Så deltagerne i koncerten behøver ikke frygte regnvand, der desværre også er en traditionsrig bestanddel af sankthansaften.

Men trods lokketoner fra koncerter, grilltallerkener og fyrværkeri hører bål og vand stadig sammen.

De fleste københavnske sankthansaften-arrangementer finder sted ved havnen, langs kanalerne, ved søerne eller på Øresund. Selv i DGI-byen er der ikke langt til nærmeste svømmebassin.

For de unge

  • Sandkassen Internetportalen Studerende Online inviterer til midsommerfest. Grillmad for 65 kr. Standup'eren Audrey Castañada holder tale, og bålet tændes kl. 22, før de fire dj's DJ Cold Hans (DGP), DJ Ricky Smoove (Outlandish), DJ Metz og DJ Rob Monies (MWB) spiller op. Kl. 17-05. Billetter koster 50 kroner hos Studerende Online, Gothersgade 11, 2. sal, Kbh. K, eller 60 kr. i døren.
  • Øksnehallen Swan Lee giver koncert på pladsen foran Øksnehallen, Pernille Rosendahl synger midsommervisen, og Master Fatman er dj. Bålet tændes klokken 22, Carsten Islington holder båltale, og man kan købe mad og drikke. Kl. 19-24. Billetter koster 100 kr. på www.politikenbillet.dk. For 'de voksne'
  • Flakfortet og Middelgrundsfortet M/S Langø sejler sankthansgæster fra Nyhavn 71 og ud til forterne i Øresund kl. 16 og 18 for bare 20 kr., da båden har 20-års jubilæum. Begge forter serverer grillmenuer og tænder bål. Fyrværkeri på Middelgrundsfortet. Plads skal bestilles. Kl. 17-22. 125-200 kr.
  • Arkitekternes Hus Arkitekternes Hus står i flammer sankthansaften. Facaden ud mod havnen bliver belyst med et digitalt flammehav, som 'tændes' kl. 22. DJ Noize spiller op og der sælges øl, vand og drinks. Kl. 21. Fri entré.
  • Frederiksberg Have Foreningen Norden fejrer sankthans med klovne, brass band, australsk didgeridoo, Studenter Sangforeningen, fællessange og båltale ved Islands fhv. præsident, Vigdis Finnbogadottir kl. 21.30. Kl. 19-22.30. Fri entré.
  • Pavillonen i Fælledparken Cafe Pavillonen fejrer sankthans med grilltallerkener, øl og is i udendørsbaren. Levende musik. Bålet tændes kl. 21, og sangeren Verner Rye holder båltale. Kl. . Fri entré.
  • Tivoli Koncert med Dario Campeotto og Symfoniorkesteret, bål på Tivoli-søen kl. 23, illuminationsshow og fyrværkeri. Kl. 21-24. Entré 65 kr.
  • Amager Strand Adskillige bål på Amager Strand ud for Italiensvej. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Bål kl. 21.30. Kl. 18-24. Fri entré. De konservative på Amager har bål kl. 21. Fra kl. 20. Fri entré. SF og Enhedslisten tænder bål kl. 22. Fra kl. 19. Fri entré.
  • Helgoland Søbadeanstalt Caféen på Helgoland sælger grilltallerkener for 100 kr. Burning Red Ivanhoe spiller kl. 20. Der er bål på stranden kl. 22. Fra kl. 17. Entré 60 kr.
  • Kaffesalonen Kaffesalonen tænder bål på Peblingesøen kl. 22 og sælger mad og drikke. Kl. 19-22. Fri entré.
  • Christianshavns Beboerhus Drikkevarer, snacks og mad fra grillen kan købes. Flemming Pless holder båltale kl. 21.30, før bålet tændes kl. 21.45. Djanzz spiller Midsommervise og sigøjnerjazz. Gæst: Flemming Quist Møller. Kl. 19-24. Fri entré.
  • Christianshavns Bådudlejning Caféen serverer italiensk mad fra kl. 18, og bålet tændes kl. 22, før Vildnis spiller. Kl. 18-23.30. Fri entré.
  • Nyhavn Baren ved Mindeankeret åbner kl. 17, og Nyhavns Roser, Allan Bo Band og Hardboiled Eggs optræder. Bålet tændes, når overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har holdt båltale kl. 21.45. Kl. 17-24. Fri entré. For børnefamilierne
  • DGI-byen Man kan medbringe madkurv eller købe en menu for 295 kr. Der er hoppepude, Playstation 2 og en James Bond-agtig skattejagt med laserfelt, fjeldklatring, kajaksejlads og dykkersafari kl. 17-20. Bålet tændes kl. 21.30, og Mette Frobenius er båltaler. Musik bagefter. Kl. 12-24. Fri entré.
  • Islands Brygge Sankthans ved vandet med grill, børneunderholdning og Ronni Rons