Findes der et trossamfund, hvor der ikke er forskel på læg og lærd - og hvor ingen kan forvises fra embedet? Findes der et trossamfund, hvor det ikke gør spor, hvis tilhængerne bliver fundamentalister, og hvor et transportabelt tempel med tag af polypropylen står til rådighed for enhver? Ja, nu gør der. Politikens Bagside har stiftet Tolerantistsamfundet, der er åbent for alle. Det er ikke en religion i traditionel forstand, idet alle kan beholde den tro, de i forvejen har - eller ikke har. Hvad Tolerantistsamfundet derimod er, og det med eftertryk, er et udogmatisk mentalt fællesskab, som ikke betjener sig af hellige skrifter, ej heller messehagler, røgelseskar, altre eller himmelstiger - men på den anden side heller aldrig kunne drømme om at sige, at den slags ikke hører hjemme i tolerantismens tempel, for her er der plads til alle, som i øvrigt mener, at der bør være plads til alle andre. Baseret på norsk forfatter For sådan er tolerantismen, der grundlæggende baserer sig på det livssyn, der kommer til udtryk i den norske forfatter Thorbjørn Egners 'Folk og røvere i Kardemommeby', hvor det pointeres, at blot man opfører sig godt over for hinanden, går alting sikkert ganske udmærket. Eller som det hedder så smukt på originalsproget: »Du skal ikke plage andre, du skal være grei og snill, og forøvrig kan du gjøre som du vil«. Templet er næsten lige så rummeligt som ideologien: Det 27 kvadratmeter store polypropylen-bygningsværk har semirundbuede vinduer og stringente, gotisk-inspirerede gavlpartier med praktiske, oprullelige porte for hurtig ind- og udgang. Hærdede, epoxylakerede stålrør af fineste kvalitet bærer det vandtætte tag, og fikse velcro-bånd fæstner siderne til bærepillerne og sikrer et harmonisk facadeindtryk. Ligner en pavillion Ved første øjekast kan templet vække mindelser om den type pavilloner, det er blevet populært at sætte op i haven i forbindelse med større familiefester, eksempelvis sølvbryllupper - og ønsker man at låne templet til dette formål, vil Tolerantistsamfundet på ingen måde stille sig hindrende i vejen. Ønsker man på den anden side at holde barnedåb, børnefødselsdag, studenterfest eller svendegilde i templet, er det også en oplagt mulighed. Allerede ved prøveopstillingen i Politikens gård på Rådhuspladsen i København forleden tiltrak templet en række besøgende, der med én mund gav udtryk for, at de følte et sug i maven, da de trådte ind i tempelrummet. »Det er næsten som at træde ind i katedralen i Reims«, lød en af de mange anerkendende bemærkninger. Templet skal nu landet rundt, og i de kommende dage bringer Tolerantistsamfundet nærmere oplysninger om, hvorledes man kvit og frit kan komme til at råde over den arkitektoniske perle.