Så er de nye kommaregler tilgængelige både i handlen og på internettet. De nye regler afløser samtidig de to tidligere kommasystemer - nyt komma og grammatisk komma - der er beskrevet i Retskrivningsordbogen fra 2001. For at bilægge den danske kommastrid indstillede Dansk Sprognævn i efteråret til kulturministeren, at de to nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem. Både kulturministeren og undervisningsministeren hilste forslaget velkomment. Valgfrihed foran ledsætninger De ændrede kommaregler er med enkelte undtagelser identiske med reglerne for det traditionelle grammatiske komma. Forskellen er, at det nu er valgfrit, om man vil sætte komma foran ledsætninger. Sprognævnet anbefaler dog, at man lader være. Det betyder, at Sprognævnet helst ser, at man ikke sætter komma foran 'at', 'der', 'som', 'hv'-ord og 'når', 'da' og 'hvis'. At undlade komma foran ledsætninger var en af de centrale regler for nyt komma, og dermed forsøger Sprognævnet at imødekomme tilhængere af begge systemer. Praksis skal være ensartet »Men uanset om man vælger at sætte komma foran ledsætninger eller ej, bør man følge samme praksis inden for samme tekst. Myndigheder, virksomheder og andre, der har en sprogpolitik, bør vælge mellem altid at sætte komma foran ledsætninger eller helt at undlade det«, hedder det i Sprognævnets pressemeddelelse. I Kulturministeriet, hvor man har sagt ja tak til de nye regler, agter man trods Sprognævnets anbefaling fortsat at bruge grammatisk komma - det vil sige også komma foran ledsætninger, oplyser pressechef Martin Østergaard-Nielsen. Den fulde beskrivelse af det nye kommasystem er nu udkommet i hæftet 'Kommaregler' på forlaget Alinea og kan købes i landets boglader for 45 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







