Med den sans for timing, han i så rigt mål fik i vuggegave, og med den målbevidsthed, der kendetegner den virkeligt drevne politiker, gik præsidenten for Bagsidens Agrarfond, tidl. trafikminister, MF Kaj Ikast (K), torsdag på gaden i København for et langt grønnere EU, hvor også menigmand får gavn af fællesskabets landbrugsordninger i form af hektarstøtte til privat karseavl. Det er trods alt borgerne, der via skatten finansierer EU's store høststøttegilde - hver dansk familie med i gennemsnit 8.000 kr. om året. Kaj Ikast delte bakkevis af karse ud, og aktionen havde til formål netop at placere karsesagen centralt i det politiske billede i dagene op til Europa-Parlamentsvalget 13. juni. Timingen er ikke tilfældig, lød det fra præsident Ikast: »For hvor er de henne i valgkampen, alle disse såkaldt grønne politikere? Hvem har hørt Poul Nyrup tale karsens sag? Hvor står vor egen Gitte Seeberg i dette spørgsmål - og hvad har Margrete Auken egentlig udrettet i karsemæssig henseende? Og nu vi er ved det - hvorfor har de samme repræsentanter for det politiske Danmark endnu ikke foreslået et EU-direktiv mod for langt purløg? Jeg var jo, som der har været skrevet en del om, meget tæt ved at blive kvalt i et purløgsstrå, der var uansvarligt langt. Purløg bør aldrig klippes i længder over tre, maksimum fire millimeter«, formaner Kaj Ikast, som hele vejen igennem tog borgerne med storm. En af de første karsemodtagere var tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte, der nød en grillet frankfurter for foden af Absalon på Højbro Plads. »Peter«, kom det venligt, men også resolut fra præsident Ikast: »Du skal have en bakke karse fra Bagsidens Agrarfond.« »Tak skal du have«, replicerede en glad Peter Brixtofte, der lynhurtigt og i en enkelt sætning sammenfattede det langsigtede perspektiv i Agrarfondens virke: »Det er et ægte demokratiseringstiltag«, pointerede Farums forhenværende førstemand, der ønskede held og lykke - men valgte at nyde pølsen uden karse. To kvindelige svenske sommergæster takkede lidt overvældede ja til den grønne gave, men forekom en kende desorienterede, da præsident Ikast forklarede, hvordan de skulle udfylde Agrarfondens særlige dyrkererklæring; det dokument, der på sigt skal bane vej for udbetalinger fra den europæiske union. »De er svenskere, så EU-støtte er relativt nyt for dem«, forklarede præsidenten, da han gik hen mod næste karsemodtager - en trafikpolitisk interesseret ældre vælger, der glad tog mod den fremstrakte krydderurt, men også havde en inderlig bøn: »Husk nu vejen fra Holbæk og op til Vig - den skal der gøres noget ved!« »Ja, det er 21'eren. Vi er i fuld gang«, kom det beroligende fra præsident Ikast, der også er formand for Folketingets Trafikudvalg. Mette Fog fra København hører til den gruppe vælgere, enhver politiker håber at møde mange af, når han eller hun arbejder på gadeplan - lyttende og interesseret: »Jeg har slet ikke skænket støttemulighederne en tanke, men nu tror jeg da, at jeg selv vil til at dyrke karse«, sagde hun prompte. Lokalt møde Og så var det tid til en lokalpolitisk snak - hvor er verden dog i grunden lille - for lige dér, midt på Strøget, stod præsident Ikast pludselig ansigt til ansigt med to gode bekendte fra det sønderjyske, Annette og Hans Frederiksen; hun medlem af Sønderjyllands Amtsråd, hvor også præsidentens hustru har sæde. »Jeg skal lige høre dig ...«, sagde Hans Frederiksen, hvorefter stemmerne blev lavmælte en tid. »Nå, men I skal da ha' karse med hjem«, sagde præsidenten afslutningsvis til Frederiksens, så en bakke kampagnekarse og en dyrkererklæring kom med til grænselandet. »Jeg synes altså, at det er gået godt«, kom det med en sønderjysk underdrivelse fra Kaj Ikast, idet han hastede mod Folketinget for at deltage i afslutningsdebatten. Alt blev passet, intet forsømt - og karsen duvede i vinden.