»Vi er meget glade for vores lokaler, men vi har det problem, at folk glemmer kopper og tallerkener alle mulige steder, og dem, der går og rydder op, får ondt i ryggen af at skulle bukke sig efter alt det, der flyder. Det hjælper ikke at minde folk om at rydde op - det giver bare mere surhed. En af de studerende foreslog så, at vi gjorde en event ud af problemet i stedet for«, forklarer rektor Lone Severinsen. »Filosofien er, at folk måske husker at rydde op efter sig, hvis de har grinet ad noget, der har med det at gøre. Folk glemmer jo ikke deres plastikbægre af ondskab. Det sker bare, men det er et problem for dem, der skal gå og rydde op«, siger Lone Severinsen. Og hvordan var indeklimaet efter aktionen? »Jeg var bange for, at der skulle komme en tordenskylle, lige inden alle skulle gennem møget. Men heldigvis holdt det tørvejr. Og der har faktisk slet ikke lugtet indenfor«, siger hun. Undercover Service hjalp med møget Det praktiske arbejde med hestemøget var lagt i hænderne på event-, underholdnings- og festbureauet Undercover Service, som også organiserede et opbyggeligt foredrag om det formålstjenlige i at rydde service væk efter sig. Der var indlagt praktiske øvelser med at anbringe bægre i skraldespande og at stille bakker på plads. Samtidig sørgede bureauet for at hverve studerende til den efterfølgende oprydning. »Vi var lidt nervøse for, hvordan de studerende ville tage det, men der var fuld opbakning. Og der var vel omkring 30, som meldte sig til vores konkurrence om retten til at skovle lort bagefter. Man kunne vinde to koncertbilletter«, forklarer Finn Christiansen fra Undercover Service. Politikens Bagsidelæsere med fotografisk hukommelse kan måske huske ham som manden, der forsynede en fabriksny Skoda Octavia med indlagt vand og stillede autovandkunsten op på en søjle ved Frederikssundsvej i København. Vi var forbi sidste år, da det var tid at afkalke Skodaen. Og så slutter vi her - der er lige et par krus, der skal bæres i kantinen...
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







