Kunsthistorien har mistet over 100 værdifulde kunstværker fra nutidige, britiske kunstnere. Det frygter kunstverdenen efter en voldsom brand i en lagerhal i London mandag. Stormanden og millionæren, Charles Saatchi, opbevarede en lang række værker i lagerhallen, hvor branden udbrød. Politiet i London oplyser, at det er i gang med at efterforske branden. Det har hidtil været svært for politi og brandfolk at komme ind i lagerbygningen. 80 brandmænd deltog i slukningsarbejdet, og de frygtede, at gascylindere i bygningen ville forårsage eksplosioner. Selv om det endnu ikke er helt sikkert, hvor mange af de moderne, britiske værker, der er ødelagt i branden, har begivenheden allerede sendt chokbølger gennem kunstens verden, da Saatchis samling går for at være en af verdens mest omfattende. Saatchi knust Charles Saatchi bragte britisk kunsts enfant terrible frem i lyset, da han investerede millioner i kontroversielle værker af Damien Hirst, Tracey Emin og Chapman-brødrene, skriver The Scotsman. Et af værkerne, der frygtes ødelagt i branden, er Chapman-brødrenes 'Hell', som forestillede tyske, lemlæstede legetøjssoldater. En knust Saatchi frygter, at dette værk er blandt de måske over 100 ødelagte: »Jeg har ret meget kvalme. Det er formentlig det værste, man kunne forestille sig«, siger han til den britiske avis, The Guardian. Chapman-brødrenes reaktion var noget mere konstruktiv, selv om de følte sig sikre på, at deres værk er ødelagt i branden: »Så laver vi det igen. Det er jo bare kunst«, siger Dinos Chapman til avisen Daily Telegraph. Afventer efterforskning Saatchis kunsthal var en del af det førende, britiske kunsthus, Momart, og de havde forbindelser med blandt andet Tate Gallery, National Gallery og Buckingham Palace. Kunstkritikere beskriver Saatchi som den vigtigste skikkelse inden for nutidig, britisk kunst. Nu venter kunstverdenen på efterforskningens resultater og krydser fingre for, at det ikke er så slemt som frygtet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







