Og netop denne forskel - denne ved nærmere eftertanke så skelsættende og ret beset afgrundsdybe forskel mellem på den ene side den øjebliksdrevne ekspansion, der nok har manifesteret sig meget geschwindt, men så sandelig erfaringsmæssigt endnu hurtigere kan flade ud eller ligefrem forvandles til recession, og så på den anden side hvad man måske bedst kan betegne som den organisk motiverede successiv-addition - optager i høj grad præsidenten for Bagsidens Agrarfond, Kaj Ikast (K). Han har, hvilket han oprigtigt beklager, mens han skeler til papirdyngerne på sit Christiansborgskrivebord, ikke megen tid til her og nu at tale om det, der måske ligger ham allermest på sinde, nemlig Bagsidens Agrarfond (BA), i spidsen for hvilken han utrætteligt kæmper for, at også såkaldt ganske almindelige borgere og vælgere ved at dyrke karse hjemme i vindueskarmen og indsende en særlig erklæring skal kunne få andel i EU's støtteordninger på landbrugsområdet. »Det hele er lidt komprimeret, for der venter et møde i Folketingets Præsidium, og senere er der forhandlinger«, siger den 68-årige præsident, der også kan skrive konservativ MF, fhv. trafikminister og indehaver af den fornemme tyske orden 'Store Fortjenstkors m. Stjerne' på visitkortet. Tilbage til væksten Men tilbage til væksten, den organiske vækst. En sådan vækst kommer nedefra, og det rodnet, gennem hvilket den henter næring og livsudfoldelse, er - når det først er vel etableret - momentum-skabende. Eller, sagt på en anden måde, 'hvor vækst er, kommer vækst til' - og netop derfor glæder det BA-præsidenten såre at høre om den seneste udvikling: Det ligger nemlig således, at dyrkererklæringerne strømmer ind, samtidig med at BA netop har etableret bæredygtige tyske samarbejdsrelationer! Relationer, der efter alt at dømme vil betyde, at fonden meget snart vil knopskyde med en tysk 'arm' - og dermed i praksis brede sit ligestillingsbaserede værdigrundlag ud i EU-området. Internationaliseringsudvikling Håbet er, naturligvis, at fonden efter Tyskland på tilsvarende vis vil åbne kontorer i de øvrige 23 EU-lande, og dermed i ordets kernebetydning gennemløbe en internationaliseringsudvikling; et perspektiv, der får præsident Ikast til at udbryde: »Det er dejligt, simpelthen! Nu er vejen banet for, at karsen og karsedyrkningen blandt EU-borgerne kan blive et markant tema i forbindelse med valget til Europaparlamentet 13. juni. Hvad kan det ikke komme til at betyde for de 25 EU-lande, og tænk engang på, hvilke nye kulturer, der kan opstå som følge af karsen, der i øvrigt hedder Kresse på tysk«, kommer det prompte fra præsident Ikast.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







