Det blev heller ikke i 2003, at de danske kommuner levede op til skræmmebillederne og sjoflede kultur til fordel for børnehaver og hjemmehjælp. De kommunale regnskaber fra sidste år er netop offentliggjort og afslører, at lokalpolitikerne spenderede cirka det samme på kultur i 2003 som året før. ´ Selv når man renser tallene for tilskud fra staten og tager højde for prisstigninger, øgede kommunerne udgifterne til kultur en anelse - samlet set med lidt under en procent. Brian Mikkelsen er tilfreds Tallene kommer tilpas for kulturminister Brian Mikkelsen, der netop nu forhandler med oppositionen om sin andel af strukturreformen. »Det viser, at kommunerne ikke har til hensigt at spare på kulturen, og falder dermed godt i tråd med mit eget indtryk«, siger han. Hans oplæg placerer ansvaret for kulturtilbud som teatre og musikskoler på kommunale hænder. I dag modtager institutionerne øremærkede tilskud fra især staten. Oppositionen og kulturlivet frygter, at kommunerne ikke vil prioritere kultur, når tilskuddene ikke længere er øremærkede, men lander i den samlede kommunekasse som bloktilskud. Tendensen i de senere år har dog været, at kommunerne har brugt en anelse flere penge på kultur, også når man ser bort fra tilskuddene. Den udvikling fortsatte altså i 2003. Socialdemokraternes kulturordfører Mette Frederiksen mener dog ikke, at tallene giver oppositionen en dårligere sag. »Vi er jo ikke uenige i, at kommunalpolitikere prioriterer kulturtilbud. Men spørgsmålet er, om de nye kommuner med masser af nye opgaver stadig kan prioritere kultur i den store helhed. Det er det, vi gerne vil sikre«, siger hun. Bekymringer for fremtiden I det nuværende system ligger der også en gulerod for kommunerne i, at staten bakker op med halvdelen af pengene, når en kommune eksempelvis vil give tilskud til et teater. Den bonus mangler i regeringens forslag. En anden bekymring går på, om fremtidens kommuner vil nedprioritere smal og eksperimenterende kultur til fordel for kassesucceser. »Tallene siger jo ikke noget om, hvilken kunstnerisk kvalitet pengene er gået til i den enkelte kommune«, siger Mette Frederiksen. Forhandlingerne fortsætter i de kommende dage, hvor kulturministeren blandt andet kan vifte oppositionen om snuden med en beregning, der viser, at større kommuner i dag bruger flere penge på kultur.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager