Sikken spændende dag. Det var sandt at sige med lidt bange anelser, Bagsidens medarbejdere gav sig i kast med den store opgave, hvor hundredvis af solosokker, indsendt af læserne, skulle finde mage. Hvordan skulle det gå? Ville vi kunne leve op til læsernes berettigede håb? Eller ville vi blive tvunget til at skuffe de læsere, der havde sendt os næsten tryglende følgebreve: »En god idé. Sokken med 'År 2000' har min søn fået af sin gudmor - kunne I bare finde en parring til den«, skrev en meget forventningsfuld Jette Stendahl i Lynge for eksempel. Men bævende hjerte gik vi i gang. Fandt sin makker Og efter ganske få minutters søgen skete det: Sandelig, om ikke netop sokken med årtusindskiftemotivet fandt sin makker og blev den allerførste til at blive parret! Midt i sokkehavet lå nemlig den anden 'År 2000-sok', der af uransagelige årsager var havnet hjemme hos en familie i Nærum. 17 kilometer i luftlinje! Gudmors sok vender hjem! Det er velkendt i fugleverdenen, at små skabninger kan tilbagelægge store afstande. De grønlandske havterner (Sterna paradisaea) yngler i det nordligste nord - på Jordens yderste rand - men har vinterkvarter ved Antarktis. Det betyder, at fuglene to gange årligt tilbagelægger i omegnen af 20.000 kilometer for at få hverdagen til at hænge sammen. Imponerende er det, men havternerne er trods alt forsynet med hjælpemidler fra naturens hånd: Med et vingefang på 75-85 cm kan de svæve gennem lufthavet. Sokker har siger og skriver intet at gøre godt med på transportfronten. Kedede sig Det gør det endnu mere imponerende at betragte det næste par: to sportsstrømper af mærket Puma. Den ene kedede sig alene hjemme hos Jonas Jensen i Reventlowsgade på det københavnske Vesterbro, mens makkeren opholdt sig hos Ruth Askgaard på Thurø i det sydfynske øhav. En tur i luftlinje på 160 kilometer! Ufatteligt. Men hvem skal så have sokkerne tilsendt? Bagsiden vil tillade sig at sende 'År 2000-sokkerne' til Jette Stendahls søn i Lynge. Derimod vil der blive arbejdet på en anden løsning for par nr. 2, Puma-sokkerne. Bagsidens udspil vil være, at sokkerne skal være på Thurø til daglig - så kan Jonas Jensen på Vesterbro have parret hver anden weekend, hver anden juleaften og 14 dage om sommeren. Tredje par blev et par lyse tennissokker, indsendt dels af familien Frydenlund i Odense, dels af familien Frydenlund i Odense. Sagen var nemlig den, at der blandt de 72 voksensokker og 14 i børnestørrelse, som familien sendte til parring, allerede var flere, der lignede par. Uden at Bagsiden vil lyde fornærmet, er vi nødt til at påpege, at den slags trækker ressourcer ud af vort system. Man kunne måske foreslå, at man brugte lidt mere tid på sokkeparring i Odense? De enlige sokker - restgruppen, som det hedder med et meget trist ord - er heldigvis også sikret et nyt og indholdsrigt liv. Omdannes til dukker De får hovedrollerne i årets sokkedyrforestilling på Vesterbro Bibliotek i Lyrskovgade på kulturnatten 8. oktober. Henrykte københavnske barnehænder vil omdanne dem til dukker. »Og så skal der ellers spilles teater. Lige efter at børnene har set forestillingen 'Prikken' om en prikket kanin med teatergruppen Asta Basta Teatret, får de nemlig selv lov til at lave sokkedukker og spille teater. Og så er det alle tiders, at vi kan overtage ansvaret for de tiloversblevne sokker«, siger bibliotekar Britt Jakobsen hjertevarmt. Mennesket er grundlæggende en kærlig skabning.