Strejkende franske kulturarbejderes blokade af biografen Star på hovedgaden Rue d'Antibes i Cannes endte sent lørdag eftermiddag i totalt kaos, da kampklædt politi med knipler ryddede gaden. Blodet flød fra strejkendes hoveder, og flere måtte i ambulancer køres på hospitalet. Civilklædte politimænd havde blandet sig med de aktionerende, der ville forhindre visningen af den danske instruktør Anders Rønnow-Klarlunds film 'Strings'. Håndgemæng Da der opstod håndgemæng mellem de civilklædte betjente og demonstranterne, fløjtede politifolkene efter hjælp. Hurtigt kom et halvt hundrede kampklædte betjente til stedet i aktionsvogne, og indgangen foran biografen blev ryddet. Derefter optrappedes sammenstødet, da flere kulturarbejdere ville komme deres kammerater til undsætning. Det fik politiet til at tilkalde yderligere forstærkning, og demonstranterne blev jaget ned ad rue d'Antibes. Kulturarbejderne protesterer over en reform, som regeringen vedtog sidste år, og som forringer de løstansattes forhold ved bl.a. at sætte kravene til det antal timer, som de skal arbejde for at kunne få supplerende understøttelse, i vejret. Lørdag fik de utilfredse franskmænd hjælp af den kontroversielle instruktør Michael Moore, som mødte frem for at vise sin solidaritet under en protestmarch fra det fashionable hotel Carlton til festivalpalæet i den anden ende af den berømte strandpromenade, la Croisette. Støttebrev En række franske filminstruktører offentliggjorde sidste søndag et åbent støttebrev, hvori de bakker freelancernes krav op. Og det var forventet, at flere af de samme instruktører ville stå i spidsen for optoget i dag. Men ved redaktionens slutning var Michael Moore alene om solidariteten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








