Ganske uden betænkningstid har en meget erfaren dansk mand påtaget sig hvervet som præsident for Bagsidens Agrarfond (BA) - og dermed også sagt utvetydigt ja til at virke for den nyetablerede fonds formål: at få mange flere danskere til at dyrke karse med EU-hektarstøtte. Embedet, der nok bedst kan sammenlignes med den post, Peter Gæmelke beklæder i Landbrugsraadet, stiller betragtelige krav til såvel sagkundskab som forhandlingserfaring og politisk tæft - og alle disse egenskaber karakteriserer i dynamisk samvirke den nye præsident for BA, fhv. trafikminister, MF, major Kaj Ikast (K); en mand, der tillige er rigt ordensdekoreret, også fra udenlandsk side. »At stå i spidsen for Bagsidens Agrarfond er en opgave af ikke helt ringe omfang, fornemmer jeg, men jeg er parat til at påtage mig den - filosofien bag fonden repræsenterer nemlig et vigtigt ligestillingsaspekt i relation til EU«, lød det prompte fra Kaj Ikast, da han fik opfordringen. Dild og purløg Krydderurter har i høj grad agrar-præsidentens bevågenhed. Han dyrker dild og purløg - både i privatboligen i Gram og i sommerboligen i Nørre Nebel - og det er heller ingen overdrivelse at sige, at han også kender de smagstætte urter fra skyggesiden: For kort tid siden var Kaj Ikast nemlig ved at blive kvalt i en lumsk blanding af rugbrødskerner og purløgstrevler, mens han sad på sit Christiansborgkontor og nød en stille skinkemad. Heldigvis kom en snarrådig partifælle, kulturminister Brian Mikkelsen, ham til undsætning med et kvalificeret dunk i ryggen, men oplevelsen var bestemt ikke rar, husker Agrarfondens nytiltrådte præsident: »Det var meget lange purløgsstykker, der var på den mad - som jeg i øvrigt havde købt i Folketinget. Et uheld af den art ville jeg ikke komme ud for derhjemme, for selv om vi dyrker meget purløg, sørger jeg altid for at klippe det i små stykker«. Borgermedinddragende demokratiforståelse Agrarfonden, der blev præsenteret her på siden i søndags, er - som også præsident Ikast påpeger - i høj grad forankret i en borgermedinddragende demokratiforståelse. Som fonden ser det politiske realitetsbillede, er det nemlig kun ret og rimeligt, at såkaldt ganske almindelige familier, der i snit betaler 8.000 kr. om året til EU's forskellige ordninger på landbrugsområdet, langt om længe får mulighed for at deltage i hektarstøtte-gildet. BA under ledelse af Kaj Ikast vil derfor virke for udbetaling af hektarstøtte til danskere, der dyrker karse hjemme i vindueskarmen. Hver hjemmedyrker sår sin karse og udfylder et særligt skema ('dyrkererklæring'), som med mellemrum vil blive bragt her på siden og kan printes ud, og sender dokumentet til BA - idet han eller hun blandt andet erklærer sig indforstået med, at EU's forbipasserende landbrugssatellitter gerne må fotografere bakkerne og dermed dokumentere, at alt går rigtigt til rundt om i vindueskarmene. Alle dyrkererklæringer indsamles af BA og indgår som bilag i den samlede støtteansøgning. Når pengene udbetales, sørger BA for at fordele EU-støtten mellem de registrerede dyrkere. Det er samtidig håbet, at initiativet vil sætte fokus på betydningen af det rette grønne drys på dansk smørrebrød - noget, der desværre alt for ofte forsømmes. Logisk karse At det er karsen, der er spydspids, er efter præsident Ikasts vurdering endog særdeles logisk - karse har trods alt, ikke mindst qua dyrlægens natmad, sat sit meget tydelige fingeraftryk på smørrebrødskortet. »Selv har jeg desværre ikke gode muligheder for at kunne opretholde en stabil karseproduktion - jeg pendler for meget mellem Gram og København. Men at der bør dyrkes mere karse, kan jeg kun gå ind for«, siger præsident Kaj Ikast, og tilføjer: »Faktisk kunne vi i Agrarfondens bestyrelse godt overveje, om ikke purløg og dild kunne komme ind som en slags sideordnede afgrøder. Det er en tanke værd, synes jeg«.