Mullah Krekar er blevet tæt fulgt af de norske medier i den sidste uges tid. Under en debat mistede Krekar besindelsen, da den kvindelige komiker, Shaban Rehman, løftede ham for at teste, hvor fundamentalistisk, han i virkeligheden er. Krekar anmeldte efterfølgende Rehman til politiet for legemskrænkelse, men nu overvejer han at trække anmeldelsen tilbage, skriver den norske avis, Verdens Gang. »Jeg ved, at Islam lægger vægt på tilgivelse, og at det ofte er det bedste. Jeg overvejer stadig at trække anmeldelsen mod Shabana, og det kan hænde, at jeg faktisk gør det«, siger Krekar i et interview til Verdens Gang. Sympati fra muslimer Det bliver godt modtaget i det muslimske miljø i Norge. Politikeren Aslam Ahsan, som i 2002 vandt Fritt Ord-prisen sammen med Shaban Rehman, siger, at Krekar er gået for langt ved at politianmelde hændelsen, selv om Ahsan har forståelse for Krekars frustrationer. »Der er højt til loftet i Islam. Tilgivelse er en bærende del af vores tro. Krekar må frafalde anmeldelsen mod Shabana for at vise sit sande muslimske ansigt«, siger Ahsan til Verdens Gang. Ahsan fortæller samtidig, at han har fået mange reaktioner fra det muslimske miljø om, at det ville være klogt at Krekar at tilgive komikeren. Denne sympati bør Krekar vise taknemmelighed overfor, mener Ahsan. »Som muslim bør han tilgive Shabana uden at kræve en undskyldning fra hende«, siger han. En hård uge for Krekar De forsonende toner fra Krekar kommer ovenpå en hård uge. Først udgav han en bog, hvori han afviser USA's anklager mod ham om at være forbindelsesled mellem al-Qaeda og Saddam Hussein i Irak. Dernæst blev han meget vred, da Rehman løftede ham under en debat om bogen, og han krævede alle tilstedeværende fotografer ødelagde deres båndmateriale. Alligevel valgte norsk TV 2 at vise Krekars vrede, og en journalist fra tv-stationens netudgave blev overfaldet, da Krekar gik til politiet for at anmelde Rehman for legemskrænkelse. Vrede over overraskelse Shabanas begrundelse for det humoristiske løft var, at »en mand, der bliver løftet af en kvinde, ikke kan være fundamentalistisk«. Men Krekar har senere forklaret, at følelsen af at være blevet krænket især udsprang af overraskelsen over det humoristiske indslag i en seriøs debat. Han siger til Verdens Gang, at tidspunktet og stedet var helt forkert valgt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








