Med et notat fra Kammeradvokaten afviser kulturminister Brian Mikkelsen den krasse kritik af Kunstfondens nye struktur, som både kunstnere og Kunstfondens egne repræsentanter har fremført. Ministeren har bedt Kammeradvokaten gøre rede for, om Kunstfondens lovsikrede ret til at være totalt uafhængig af andre institutioners smag og behag er i fare. Og konklusionen fra advokaten er klar: Alt er, som det skal være. Ikke i strid med loven At Kunstfonden ikke har sit eget sekretariat og er blevet lagt ind under Kunststyrelsen er ikke i strid med lovens ord og intention om fondens uafhængighed, konkluderer kammeradvokat K. Hagel-Sørensen. Brian Mikkelsen var torsdag ude at rejse, men skriver i en mail: »Som det fremgår af udtalelsen fra Kammeradvokaten, er der er intet hold i påstanden om, at sekretariatsbetjeningen af Kunstfonden skulle være på kant med indholdet eller intentionerne bag lovgivningen om den nye struktur for kunststøtten«. Flere i Kunstfondens repræsentantskab mener ellers, at Kunstfonden er ved at miste sin selvstændighed, og frygter derfor, at fagfolkene i fonden ikke i samme grad som tidligere kan uddele penge på armslængde af andre støtteinstitutioner og det politiske system. Kunstfonden undersøges Som tidligere beskrevet i Politiken har en gruppe i repræsentantskabet derfor bedt juraprofessor Steen Rønsholdt om at kigge Kunstfondens struktur efter i sømmene. I redegørelsen konkluderer han, at lovens ord er opfyldt - men at lovens ånd kunne være kommet langt bedre i møde. Steen Rønsholdt karakteriserer Kammeradvokatens notat til ministeren som »tendentiøst« og fastholder, at hvis Kunstfonden havde sit eget selvstændige sekretariat, ville lovens ord være opfyldt mere tilfredsstillende. »Loven giver mulighed for at finde løsninger, som ligger tættere på de politiske intentioner, som ligger bag«, mener han. Krisemøde fredag Kunstfondens repræsentantskab mødes fredag til et krisemøde om sagen. Formand Søren Møller har ikke været med til at bestille Steen Rønsholdts redegørelse, men deler bekymringen. Han håber, at Kunststyrelsen vil komme kritikken i møde og være med til at finde en løsning på problemet. »Det skal være sådan, at man fra de kunstneriske organisationers side kan føle sig tryg ved, at administrationen af Kunstfonden ikke bare lever op til lovens ord, men også til lovens ånd«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








