Når kronprins Frederik giver sit ja til Mary 14. maj, vil døve og hørehæmmede få mulighed for at opfatte det kongelige enstavelsesord som andet end blot en mundbevægelse. TV 2/Nyhederne vil nemlig tekste begivenheden live, ligesom mindst en nyhedsudsendelse daglig fra 3. maj vil blive oversat live til undertekster. »Vi er enormt stolte over at kunne tilbyde de døve og hørehæmmede at kunne følge med i en daglig nyhedsudsendelse«, siger redaktionschef Hans Peter Blicher. Svær opgave Tekstningen af direkte udsendelser foregår ved, at to operatører udskriver simultant og på skift overtager de sagte sætninger. Siden januar har otte operatører øvet sig i at holde trit på det specialfremstillede tastatur med mundbevægelser i nyhedsudsendelser. »Det ser legende nemt ud for dem, der kan det. Men det er svært. Rigtig svært«, siger Hans Peter Blicher og fortæller, at der i sagens natur altid vil være en lille forsinkelse på live-undertekster. Ifølge TV 2's public service-forpligtelse skal kanalen være med til at udvikle et digitalt talegenkendelsesprogram, der, så vidt det er praktisk muligt, skal træde i kraft fra udgangen af 2004. Hans Peter Blicher understreger, at stationen ikke har i sinde at løbe fra denne forpligtelse ved at iværksætte oversættelser ved håndkraft, men blot har sørget for at finde en tilfredsstillende midlertidig løsning. Højt læsetempo Og dén løsning er formanden i Danske Døves Landsforbund, Knud Søndergaard, glad for. »Det er fint, at de laver den forbedring. Det er meget bedre end det, vi får nu, og det bliver spændende at se, hvordan de klarer det«, siger han. Formanden er imidlertid nervøs for, at mange af organisationens medlemmer ikke har et højt nok læsetempo til at følge med. En gruppe hørehæmmede bryllupskiggere vil derfor evaluere underteksterne, efter at kronprinsen har givet sit ja. Teksterne vil fra 3. maj findes på tekst-tv side 333.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager