Amterne og landbrugets top vil skærpe indsatsen over for landmænd, der ødelægger gravhøje på deres jord. Der lægges op til at tjekke højene oftere, politianmelde mere og repetere reglerne for jordejerne. Tusindvis af landmænd overtræder naturbeskyttelsesloven, især ved at pløje for tæt på højene, så mange får en firkantet facon - både set fra siden og fra oven. Det knuser blandt andet urner fra bronzealderen, der er lagt ved højenes fod, og går ud over arkæologernes mulighed for at genskabe danmarkshistorien. Flertallet af højene er ikke undersøgt og kan gemme store skatte og værdifuld viden. Ringe pløjeetik Siden 1992 har det været forbudt at pløje tættere end to meter, men trods pjecer og personlige breve fra amterne er landmændenes pløjeetik ikke blevet mærkbart bedre de seneste år. En rundringning, Politiken har foretaget til Kulturarvsstyrelsen og store landbrugs- og gravhøjsamter, viser, at omkring halvdelen af de cirka 25.000 fredede gravhøje er ramt. »Det er slet ikke acceptabelt«, siger Carl Holst (V), borgmester i Sønderjyllands Amt og formand for Amtsrådsforeningens Miljøudvalg. Carl Holst vil »snarest« tage sagen op i foreningen med henblik på bedre forebyggelse og mere effektiv indsats over for synderne. Gæmelke er sur Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke, støtter en hårdere kurs: »Det er uacceptabelt, at så mange bryder reglerne«, siger han. Landbrugets top vil nu skrive til landboorganisationernes formænd og indskærpe reglerne og få skrevet en række artikler i branchens blad, Landbrugsavisen, om problematikken.