Hvor' vi fra? spørger det danske landshold i fodbold på den obligatoriske slutrundesang, som de netop har været i studiet for at indspille. Mon ikke de også når at svare et par gange i løbet af sangen som rammer pladebutikkerne, tv-stationerne og lokalradioerne på mandag 10. maj. Det store spørgsmål er så om de rød-hvide drenge også i juni med stolthed i stemmen kan svare Danmark, når landsholdet tager til EM i Portugal for at kæmpe sig videre fra en indledende gruppe med Sverige, Bulgarien og Italien. I hvert fald viser al erfaring at hitter landsholdet på banen, så hitter de også i radioen. Til at hjælpe dem med det sidste har holdet som vanligt allieret sig med et par sikre hitsnedkere - denne gang Safri Duo, MGP´erne B-Boys og dansktop-favoritten Birthe Kjær. Og udtalelser fra studiet efter indspilnings-processen vidner da også om at landsholdspillerne har tacklet opgaven med mådehold og respekt: »Det var sjovt nok at prøve og jeg glæder mig til at høre det endelige resultat. Sangen er udemærket - specielt fordi vi ikke synger så meget«, siger Martin Jørgensen. Cd med fodboldsange 'Hvor' vi fra?' udkommer som single 10. maj og 14 dage senere vil den også være at finde på en decideret fodbold-CD med titlen 'Vi' fra Danmark', der også indeholder flere tidligere landsholdsindspilninger og traditionelle fodboldsange. Den kunstneriske del af holdet - Safri Duo, B-Boys og Birthe Kjær - optræder med 'Hvor' vi fra?', når landsholdet Grundlovsdag lørdag den 5. juni spiller sin sidste landskamp før EM-slutrunden mod Kroatien i Parken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








