Man tager et stænk Hitchcock ...

Skønt Jacques Audiard har forsøgt at holde sig langt væk fra filmbranchen, har han de sidste 20 år levet af at skrive filmmanuskripter og instruere film - ligesom sin far, Michel Audiard, der skrev 128 film og instruerede 10. - F
Skønt Jacques Audiard har forsøgt at holde sig langt væk fra filmbranchen, har han de sidste 20 år levet af at skrive filmmanuskripter og instruere film - ligesom sin far, Michel Audiard, der skrev 128 film og instruerede 10. - F
Lyt til artiklen

Navnet Audiard giver resonans i fransk film. Indtil for få år siden takket være den legendariske manuskriptforfatter med fornavnet Michel, som på 35 år skrev et godt stykke over 100 manuskripter til franske film, inden han døde som 65-årig i 1985. Men takket være 'Blodrøde læber' - 'Sur mes lévres' er det nu sønnen Jacques Audiard, der bærer navnet videre for Audiard-familien. »Min intention var at holde mig så langt fra filmproduktion som muligt. Så jeg studerede i stedet litteratur og filosofi. Men det var uundgåeligt. Inden længe begyndte jeg også at skrive filmmanuskripter«, fortæller Jacques Audiard forud for den danske premiere på 'Blodrøde læber', som han både har skrevet manuskriptet til og har instrueret. Den snart 52-årige Jacques Audiard har skrevet manuskripter de sidste 20 år, mens 'Blodrøde læber' kun er hans tredje spillefilm som instruktør siden debuten for ti år siden. Men hvor hans to tidligere film, 'Regarde les hommes tomber' og 'Un heros trés discret', stort set ikke er kendt uden for hjemlandet, er 'Blodrøde læber' blevet Audiards nøgle til den helt store filmverden, med gode anmeldelser, overalt hvor filmen er blevet vist. Outsidere »Det var hele tiden min hensigt at lave en kærlighedshistorie om to outsidere, der møder hinanden. Oprindeligt arbejdede jeg på et plot om en grim, men intelligent pige, som møder en smuk, men ubegavet mand. Jeg kunne imidlertid ikke få det til at hænge sammen, og da jeg tilfældigt så en film om døve piger i tv, opstod ideen om at gøre min kvindelige hovedrolle næsten døv«, fortæller Jacques Audiard. »Da jeg først havde den ide på plads, gik det stærkt med at finde min mandlige hovedpersons handikap som tidligere straffet. Herved havde jeg to mennesker, som var udelukket fra deres omgivende samfund. To halve mennesker, om du vil, men som til sammen er meget mere end et helt menneske«. Men for at få hinanden er de nødt til at bruge ulovlige metoder. Hvor er moralen i din film?

»Moral interesserer mig ikke så meget. Jeg er langt mere interesseret i, hvordan en kvinde, som søger kærligheden, finder den kærlighed. Det er ikke en god mand, som den døve Carla (Emmanuelle Devos) finder. Hvilket dog ikke gør hende det fjerneste. Men Paul (Vincent Cassel) ender faktisk med at blive en o.k. fyr. Der har du din morale - kærlighed gør dig smuk«. Hvilke filmiske overvejelser gjorde du dig i forbindelse med at skildre Carlas handikap?

»Jeg gjorde mig mange overvejelser. Og endte med at lade tilskueren få den samme oplevelse, som hun har, når hun er ude blandt mennesker - nemlig at skrue ned for lyden, så det er svært at høre, hvad der bliver talt om. Og så samtidig bruge en masse nærbilleder. For at forstå deres isolerede verden var det vigtigt for mig hele tiden at være helt tæt på dem«, siger Jacques Audiard. RemakesI din film forekommer der en sideløbende historie om Pauls værge, der mister sin kone. I sin enkelhed er den meget Alfred Hitchcock'sk. Er han et forbillede for dig?

»Selvfølgelig er Hitchcock er forbillede. Er han ikke det for alle? Du tænker selvfølgelig på 'Skjulte øjne' - når du nævner ham, men jeg er faktisk mere fascineret af 'Psycho' og 'Menneskejagt'«. »I starten havde jeg faktisk flere parallelle historier med i filmen, men jeg endte med at skære helt ind til hovedhistorien og kun lade historien om værgen og hans kone blive tilbage. Den skulle med som en kontrast til Carla og Pauls kærlighedshistorie«, siger Jacques Audiard, hvis film fik tre franske Cesar Awards, og som nu bliver lavet som remake i USA. Hvordan har du det med, at amerikanerne har købt rettighederne til din film og nu laver et remake? »Det har jeg det helt fint med. Sådan fungerer det marked. Og faktisk er jeg selv i gang med at lave en fransk remake af en amerikansk film, nemlig James Tobacks 'Fingers' fra 1978, som havde Harvey Keitel i hovedrollen som Jimmy Fingers. Så vi kan vel passende sige, at det står 1-1«, siger Jacques Audiard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her