Titlerne begynder at samle sig om 34-årige Christina Prip. Hun er uddannet billedkunstner fra Kunstakademiet. Hun er ved at afslutte arkitektstudiet, og snart kan hun også officielt kalde sig 'drømmevejleder'. Det sidste skal tages mere bogstaveligt, end det umiddelbart lyder. I forbindelse med den 'Drømmekonkurrence', der lørdag udskrives af Copenhagen X i samarbejde med Politiken, skal hun fra 1. juni virke som fødselshjælper og vejviser for konkurrencedeltagerne. Sindssyge ideer »Folk kan ringe om helt praktiske problemer. De kan spørge til, hvordan man formulerer og tydeliggør sine visioner, og de kan, hvis der er interesse for det, komme med på en tur ud i byen. Og jeg håber, at vi undgår den der med, at der er for mange hunde i parken, og i stedet får en masse sindssyge ideer, som arkitekter og andre fagfolk normalt ikke finder på«, siger hun. 'Drømmekonkurrencen' er rettet mod byens borgere, der opfordres til at give et bud på, hvordan fremtidens liv i storbyen Københavns kvarterer kan folde sig ud. Hovedprisen er på 100.000 kroner, men det skal, siger projektleder Gitte Just, ikke skræmme nogen til at tro, at man skal være professionel for at være med. Det modsatte er tilfældet. Konkurrencen er for privatpersoner, som det hedder i konkurrencebetingelserne, der kan læses på Copenhagen X´s hjemmeside. Fællesskab Spørgsmålet er, hvordan København kan udvikle sig til en attraktiv metropol, der kan opfylde de ændrede krav og vidtfavnende forventninger, der stilles til storbyen fremover. »Jeg ser frem til, at især de unge vil komme med billeder af, hvordan f.eks. deres ideelle privatbolig ser ud om ti år. Hvad er deres bud på den fællesskabsfølelse, som storbyen gerne skulle repræsentere. Hvordan ser minoriteternes drømme ud«, spørger Christina Prip. Forslag skal være afleveret senest 1. august, og i september vil en bredt sammensat og kyndig dommerkomité have fundet de tre vindere. Og for at sikre, at ideerne ikke ender som varm luft over byens tage, er Københavns Kommune som parthaver i Copenhagen X direkte involveret. Rådhuset tager til sin tid mod de tre vindere, hvis ideer også bliver vurderet af repræsenter for investorer og bygherrer i det, der kaldes partnernetværket i Copenhagen X. Det er bl.a. Fonden Realdania, JM Danmark og Realkredit Danmark. Og som rådgivere virker blandt andre kommunens planchef Holger Bisgaard og stadsarkitekt Jan Christiansen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen