Vi kender det alle sammen. Du er ude at løbe i Dyrehaven en kold vinterdag og har derfor taget vanter på. Efter tre-fire kilometer begynder du at svede i håndfladerne, tager vanterne af og lægger dem i lommen på træningstrøjen. Når du så noget forpustet når målstregen og kigger efter i lommerne, mangler den ene. Du styrter stakåndet tilbage ad ruten, men i mellemtiden har der været en fejemaskine, som har kastet sneen over i en bunke ved siden af stien, og hvem kan finde en vante i en fire kilometer lang snedrive. »Jeg kan ikke bruge én vante«, tænker du, og smider den væk. En vante duer ikke Så bliver det forår, sneen smelter og du løber igen din rute i Dyrehaven, og efter en tre-fire kilometer ligger der en enlig vante i grøften, og du tænker: »Hvad skal jeg stille op med én vante?«. Vi kender det alle sammen. Du står op om morgenen. Du sidder på kanten af sengen og skal til at tage sokker på og kigger der, hvor du tog dem af aftenen i forvejen. Der ligger kun den venstre. Den højre er væk! Fruen har været forbi og har lagt, hvad hun fandt på sin vej, i vaskekurven uden hensyn til, at der var flere gode dage tilbage i dine sokker. Og resultatet er, at den venstre sok først når med i næste vaskerunde, måske får en anden farve, kryber lidt mere end den højre, og straks er der kage i sokkelogistikken. Håber at finde en partner Vi kender det alle sammen. Der er to poser med sokker. Den ene med par og den anden med enlige, som man håber på at finde en partner til en af dagene. Og den pose vokser. Nu skal det være slut. Med et stort tekstilinitiativ vil Bagsiden formidle sokker mellem læserne. Ideen er lige så enkel, som den forekommer os genial: Send solosokker til Bagsiden og få hele par tilbage. Bagsidens eksperter analyserer alle læsernes indsendte sokker og sorterer efter størrelse, motiv, farvetone og øvrige kendetegn, hvorefter der i videst muligt omgang dannes hele par, som sendes tilbage til læserne. Vi vil naturligvis tilstræbe, at læsere, der for eksempel sender otte enkelte sokker ind, får fire hele par retur, men vi kan i sagens natur ikke give garantier. For at gøre parringen så smidig som muligt skal vi bede om, at der lægges en seddel med afsenderens navn og adresse ned i hver eneste af de indsendte sokker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








