Frihedsgudinden, der overvåger havnen i New York, vil snart atter være tilgængelig for offentligheden, siger den amerikanske indenrigsminister til New York Times. Gudinden vil sandsynligvis slå portene op i løbet af sommeren, vurderer ministeren. Frihedsgudinden har været lukket siden terrorangrebene mod World Trade Center 11. september 2001. En lang række andre, nationale turistattraktioner blev også lukket ved den lejlighed, men de fleste er genåbnet for længst. Renoveret for 100 mio. kr. Indenrigsministeren siger, at Frihedsgudinden er blevet så grundigt sikret som muligt mod terrorangreb, ligesom turistattraktionen har gennemgået en række forbedringer af brandsikkerheden og adgangsforholdene for turisterne. Ifølge ministeren er gudinden renoveret for knap 100 mio. kr., og så er hele regningen endda endnu ikke skrevet ud. »Vi mangler stadig en del«, siger indenrigsministeren. Kronen fortsat lukket Turister vil i fremtiden kunne komme op på udsigtsplateauet i 46 meters højde, mens der ikke vil være adgang til gudindens krone. Ministeren håber dog, at kronen engang i fremtiden atter vil være offentlig tilgængelig. Reservationssystem Den lille ø i New Yorks havn, som gudinden står på, genåbnede allerede i december 2001. Som noget nyt bliver det for at undgå lange ventetider indført et reservationssystem, så der kan bestilles tid hos Frihedsgudinden. Før terrorangrebet var Frihedsgudinden besøgt af omkring seks millioner turister om året.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak