Det er med en lidt antikveret form for stolthed, at Statstidende præsenterer sig som Danmarks mest kedelige dagblad. For det er de færreste skriftlige medier, der ligefrem gør en ære ud af at være blottet for underholdning og ikke have ændret på hverken udseende eller indhold i et helt århundrede. Kun på nettet I dag, 1. april, fylder Statstidende 100 år, og hvad bladet mangler af indholdsmæssig nyskabelse, kompenserer det snart for ved sin udsendelse - i løbet af det kommende år vil de vigtige oplysninger i det kedelige blad kun kunne læses på nettet. Statstidende udkom første gang 1. april 1904 og har i dag IT- og Telestyrelsen, der hører under Videnskabsministeriet, som udgiver. Bladet, der bliver sendt ud til 2.000 faste abonnenter og kan læses på alle danske biblioteker, udkommer alle hverdage undtagen mandag. Trods sit tilknappede ydre er bladet, der fungerer som statens officielle kundgørelsesmedie, kilde til et hav af historier om både kendte og ukendte danskere - og først og fremmest om deres fiasko og elendighed. Gældssaneringer og stævninger I Statstidende kan man foruden konkurser, tvangsauktioner, gældssaneringer og stævninger læse om alle de tinglyste lån, danskerne tager. »Bladet beskriver grundlæggende, hvilke forpligtelser danskerne indgår. Det interesserer især advokater og revisorer. Men der er også mange aviser og især ugeblade og formiddagsblade, som holder af at læse Statstidende. For godt nok kalder vi os for det kedeligste dagblad, men vi leverer mange interessante informationer, blandt andet om folks låneforhold. Vi præsenterer dem selvfølgelig ikke journalistisk, og det er ikke sådan, at vi har en sladderspalte om kendte menneskers økonomiske forhold. Ligesom vi heller ikke forklarer, hvorfor det er, at folk er gået ned«, siger kontorchef i IT- og Telestyrelsen Hugo Prestegaard. Hvis man kigger tilbage, kan man se, at Statstidende gennem tiden har været brugt til lidt af hvert, som man fra officiel side mente, at danskerne havde krav på at blive informeret om. Umiddelbart efter krigen blev tyske fædre til danske børn for eksempel efterlyst - mest af alt for, at staten skulle acceptere, at barnets mor ikke kunne identificere en far. Og når DSB havde brug for 400 vinterfrakker til sine medarbejdere, blev udbuddet også annonceret i Statstidende. Billede på forsiden I dag er det den private virksomhed Salogruppen, som producerer Statstidende, der kræver en medarbejderstab på otte mand. De fleste danskere henter dog bladets oplysninger på hjemmesiden, der ikke er meget mere sprudlende end den skriftlige udgivelse. 14. oktober sidste år gjorde Statstidende dog den markante undtagelse at bringe et stort billede på sin forside. Det forestillede en ung mand og kvinde med hinanden i hænderne. Billedteksten var: »I statsrådsmødet den 08.10.2003 har hendes majestæt Dronningen meddelt samtykke til, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik André Henrik Christian indgår ægteskab med frøken Mary Elizabeth Donaldson«.