De skuespillere, der lægger røst til de populære figurer i den tegnede situationskomedie om den dysfunktionelle familien Simpson er gået i strejke, fordi de føler sig underbetalte. Både Dan Castellaneta, der lægger stemme til Homer, og Nancy Cartwright, der er inde i storebror Bart, har på det seneste nægtet at deltage i manuskriptlæseprøverne til serien, fordi deres lønkrav i forbindelse med en kontraktforlængelse ikke imødekommes, skriver IMDB News. Andre truer med strejke Andre af seriens stemmer forhandler også kontrakter og vil også nedlægge arbejdet, hvis ikke de får deres økonomiske vilje. Skuespillerne får ifølge cnn.com 125.000 dollar per afsnit (750.000 kroner); det beløb vil de gerne have forhøjet til 365.000 dollar (2,2 millioner kroner). Deres krav er dog ingenlunde ublu i forhold til den øvrige branche. Ray Romano, der spiller hovedrollen i serien 'Alle elsker Raymond', får 1,7 millioner dollar (10,2 millioner kroner) per afsnit.
Simpsonstemmer strejker










