Efter mere end halvandet års ventetid, hvor beskyldningerne er føget gennem den kolde luft, var de onsdag om ikke i stue, så dog i retssal, sammen, musikerne og den købmand, de mener har bedraget dem. Første dag i erstatningssagen mellem den tidligere direktør for bookingbureauet Rock On, der gik ned med den stort anlagte teltturné Wig Wam Tour i 2002, Niels Lindgreen, og musikere fra Gnags, Love Shop og Marie Franks band blev et kultursammenstød. »Gem pengene på en konto i Rock on« Mellem musikere i blå jeans og advokater i sorte jakkesæt. Mellem tørre tal og paragraffer på den ene side og store drømme og svigtende realitetssans på den anden. »Jeg skal måske lige sige, også til dommeren, at vi har oplevet alt det der med sex and drugs and rock'n'roll, der siges at være i den her branche. Vi har også selv stået og slynget om os med drinks på barer uden at få bilag, fordi det er for ynkeligt, når man er rockstjerne, ikke sandt? Derfor har vi netop også sagt til de unge musikere: Lad nu være med at bruge pengene, gem dem på en konto i Rock On, det er den sikreste pengekasse«, sagde sangeren i Gnags, Peter A.G. Nielsen, da han afgav sin forklaring på vidnepladsen i retssal nummer 31. Strid om lukket konto To møder er centrale i sagen. Det første fandt sted på Aarslev Kro uden for Århus i foråret 2000. Her bestemte Gnags sig for at genoptage sit gamle samarbejde med bookingbureauet Rock On, som gruppen i sin tid selv var med til at starte. På Aarslev Kro aftalte Gnags med den nye direktør for Rock On, Niels Lindgreen, at fortsætte business as usual, hvilket ville sige, at gruppens honorarer skulle udbetales på særlige lukkede konti. »Jeg understregede med løftet pegefinger over for Niels Lindgreen, at det skulle være sådan«, sagde Peter A.G. i retten. En sådan aftale har ifølge Niels Lindgreen aldrig eksisteret, hvorfor gruppens penge blev stående på Rock Ons konto, ligesom det var tilfældet for stort set alle de andre musikere i stalden. Hverken Love Shop eller Marie Franks band havde bedt om at få deres honorarer anbragt på særlige lukkede konti. Redepisseri Det andet møde var 4. april 2002, hvor Peter A.G. aflagde besøg hos Rock On på Vesterbrogade i København. Mens han ventede på at få foretræde for Niels Lindgreen, kunne han studere en model af »verdens største telt«, som skulle i brug under den kommende Wig Wam Tour, og plakater af en størrelse, Gnags aldrig havde oplevet. »Det så helt fantastisk ud, men jeg var også lidt jaloux, fordi vi selv havde drømt om at lave det i 15 år. Men vi vidste, at det ikke skulle ligge sidst på sæsonen i august, hvor alle er trætte af rock. Og vi kaldte det for 'redepisseri', fordi de gik ind på det marked, de selv skulle leve af, og trampede på det med en tåbelig markedsføring. Nu skulle man drikke af langstilkede glas og spise thaimad i stedet for at sidde på et tæppe i træsko med sine børn og se rock. Men fra scenen kan vi jo se folk, og de står med røven ud af bukserne i træsko. Det er virkeligheden«, svarede Peter A.G. Nielsen. Mistede honorarer for 3,7 millioner kroner Men hverken han eller repræsentanterne for Love Shop og Marie Frank var klar over, at Rock On var økonomisk ansvarlig for arrangementet, og at deres honorarer på konti i firmaet derfor kunne komme i fare, hvis Wig Wam Tour krakkede, forklarede de i retten. De tre bands mistede tilsammen honorarer for 3,7 millioner kroner, da Rock On gik konkurs. Alligevel lyder deres erstatningskrav mod Niels Lindgreen kun på en million kroner. Den tidligere direktør mener ikke, at han skylder dem noget, og har ingen penge. Da hans advokat, Heidi Højmark Steffensen, spurgte ham, hvad han selv har mistet, kom svaret langsomt og tøvende: Mistet alt »Jeg har mistet alt, men jeg har stadig min familie, heldigvis da. Jeg har mistet det firma, jeg har været med til at bygge op. Og så må jeg leve med, at øh ... at jeg har skuffet alle de her mennesker og det ...«. Derpå gik Niels Lindgreen i stå. Retssagen fortsætter torsdag og fredag med afhøringer af blandt andre revisorer og advokater omkring Rock On.