I to sekunder var jeg vægtløs. Til gengæld havde jeg roterende tarme og spjættende ben. I 106 sekunder var verden vendt på hovedet, på siden og rundt om mig selv. Så var dagen endelig oprunden, hvor Tivolis nye skrig inden for rutsjebaner skulle køre med mennesker for første gang. Og som prøveklud var Politikens udsendte med i det første vogntog, der rullede mod stjernerne - og helt ned i helvede. Gulvet forsvandt Hele tre personer skulle tjekke bøjlen om skuldrene, der gerne skulle sikre min overlevelse, før gulvet forsvandt under fødderne på mig, og vognen trillede. »Det fede ved de gulvløse baner er, at man kan sidde og se hele parken og menneskene på jorden«, sagde en jublende begejstret Justin Garvanovic fra den internationale rutsjebaneforening European Coaster Club, der selvfølgelig også var repræsenteret denne dag. »Mmm ... det lyder meget godt«, men da det vertikale loop nærmede sig, efterfulgt af en 'Immelmann', der mundede ud i et 'Zero G Roll' (det var her, vægtløsheden satte ind), havde jeg andet at tænke på end udsigten i 28 meters højde! Tre ture Alt dette kunne Deres udsendte selvfølgelig ikke have nogen ide om under første dæmoniske tur. Så for at sikre en god og grundig research måtte jeg lide ikke bare én, men to gange mere. Justin havde nemlig givet mig et råd, så jeg kunne nyde turen fuldt ud: »Bare sid helt slattent og lad dig rive med«. »Jo, tak!«. Det kan en mand, der gerne tager hele verden rundt for at prøve den samme rutsjebane 24 gange i træk, jo sagtens sige. Men det lykkedes næsten på tredjeturen at spille død. Måske næsten mere død end levende. I hvert fald havde benene svært ved at bære, da først monsteret havde brølet sit lydløse brøl til ende.