Politikens bagside har som bekendt taget regeringens noget for noget-politik til sig og har oprettet en specialpatrulje med ét formål: at udføre gengældelsesaktioner.
Som man måske vil huske, besøgte vi forleden gratisavisen metroXpress og kylede aviser overalt på chefredaktør Ask Rostrups kontor - bare så han kunne få en idé om, hvilket ufatteligt roderi hans avis - og Urban, bevares - laver i togene dag efter dag. hviiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin
Fredag var noget for noget-turen kommet til DSB, fordi det hviner så ufattelig rædselsfuldt, når togene kører forbi Vesterport Station i København.
Vi tog ud til Otto Busses Vej i Københavns Sydvestkvarter, hvor Peder Jespersen har sit kontor.
Som vedligeholdelseschef i DSB Produktion Togkomponenter kunne han meget passende få lov til at svare på, hvorfor det absolut skal sige hviiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin, når togene kører forbi Vesterport.
Vedligeholdelseschefens kontor ligger kun 2,5 kilometer i luftlinje fra stationen, så man burde uden problemer kunne høre hvineriet helt derud, men for at være sikker havde Bagsiden alligevel optaget en cd med lyden og medbragt en ghettoblaster.
Vi trykkede på knapperne 'Dynamic Bass Boost' og 'Incredible Surround', drejede helt op for styrken og trykkede så på 'Play'. Samspil mellem hjul og skinne
Det lød aldeles forskrækkeligt, men vedligeholdelseschefens ører virkede forbavsende robuste. Vi var tydeligvis i selskab med en erfaren jernbanemand.
»Ja, grundlæggende har det noget at gøre med samspillet mellem hjul og skinne«, oplyste han, da ghettoblasteren blev slukket.
Det var også vores teori.
»Hvis kurverne er små, sådan som de er på Vesterport, vil hjulet gnide mod skinnen, og så kan problemet opstå. Og det er meget generende. Det er der ingen tvivl om«, indrømmede Peder Jespersen. Skinner uden tog er stille
Det er den såkaldte flange - den lille kant på jernbanehjulet - der gnider mod skinnen og giver den gebrækkelige lyd«, forklarede han.
»Og vi må tale med Bane Danmark - altså det tidligere Banestyrelsen - om, hvad vi skal gøre ved det, for vi er jo ligesom to parter ...«, forsøgte han. Men vi har lyttet efter, og uden tog siger skinnerne slet ingenting?
»Det er rigtigt«.
Det er faktisk først, når I kommer med jeres tog, at den grimme lyd opstår.
»Ja, det er rigtigt«, fniste Peder Jespersen.
Så det er vel også jer, der skal gøre noget?
»Ja, selvfølgelig. Og det gør vi også. Vi har faktisk automatiske anlæg flere steder langs strækningerne, der skal sørge for at smøre hjulene, når togene kører forbi. For hvis der er smurt ordentligt, opstår den skrigende lyd ikke«, sagde Peder Jespersen. Men på Vesterport er I løbet tør for smørelse?
»Det virker åbenbart ikke godt nok i hvert fald, og jeg skal sørge for, at vi får tjekket op på problemet. Helt sikkert. Det må vi have styr på«, lovede vedligeholdelseschefen i DSB Produktion Togkomponenter.
Så blev der ro
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm







